Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
581
frygtigheds skyld. Endnu vises et par flade stene, som kaldes
«Helligtørisheller ».
En vaar gav hun alt sit sædekorn bort, sine egne agre lod
hun blot pløie og harve, ikke tilsaa. I)a andres agre grønnedes,
gjorde hendes det samme, og hun høstede, som om der var saaet.
Manglede hun baad, naar hun skulde ud paa fjorden, saa tog
hun «bagstehellen», den flød med hende. Engang vilde den
synke; da mindedes hun, at hun var gaaet forbi et aks paa veien;
hun gik tilbage og tog det op; da kunde hellen flyde.
Svarteboken og kloge præster.
Svarteboken (svaartebokji) antages i Setesdalen forfattet af
Cyprianus, der var en bror af Martin Luther. Flere præster og
bønder var vel bevandrede i den.
At bruge svarteboken er farligt, naar man ikke kan den
tilbunds. Maner en frem djævelen uden at kunne binde ham igjen,
saa er det ikke altid, man har vett til at gjøre, som Gunnar Mo
gjorde. Han satte fanden til at gjøre reb af sand.
Vallepræsten, Erik Leganger, præst i Valle fra 1709—1716,
søgte at faa almuen bort fra alt afguderi og tro paa tusser m. m.
Da han engang kjørte gjennem Brokkeskogen, knækkede
«Gamle-Eirik» den ene slædemeien for ham; vallepræsten tvang da
«Gamle-Eirik» til at ligge under slæden og holde meien sammen.
Da føret var kleint, blev det et fælt arbeide for ham, og naar
han kom til «taae sta-a i vegje paip o skraik den vondi, so
’an hoyr’ ’an lange vegjen, o ’an saag en svære eldslogji unde
slea». Da præsten ikke havde brug for «Gamle-Eirik», mante
han ham ind i et stort træ, som staar i Brokkeskogen.
Lisle-Jæger var en præst i Bygland, til hvem der knytter sig
mange sagn. Han drev djævelen ud af en mand, som hed Thor
paa Nomeland. Da Thor var ude at lauve en dag, sov han ind
og vaagnede først, da det var kveld. Da han vaagnede, sagde
han: «Fan fare i meg! Detti gjekk gali detti». Da Thor kom
hjem, var han splittergal, og der var ikke andet at gjøre end at
binde Thor til en krak og sende bud efter Lisle-Jæger. Han kom
med tre kirkebøger og i præstekrave. Da præsten steg op af
prammen, sagde Thor: «Nu stiger den sorte hunden url.» Præsten
tog den ene kirkebog af lommen og sagde: «Thor tag denne.»
Thor tog den, men slængte den med eder henover gulvet, med
den anden gik det lige ens. Men den tredje bog kunde Thor
ikke tage og nu maatte Gamle-Eirik ud. Præsten satte en kniv
i gulvet, og fanden bad om at maatte faa slippe op igjennem
ljoren. Men Jæger sagde: «Ned skal du.» Og han maatte ned
igjennem den smale sprække, præsten havde gjort med kniven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
