Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
627
Deres Skoe vare mest Huus-skoe. De brugte og ensaalede
Skoe med loddent Overlæder og lange Spidser, hvori Træe var
indsyet. De havde og Hoser og Buxer til sammen, som de
snørede til ved Skoene, som andre Snøe-sokker, som de kaldte
Hugesokker.
De brugte og i gammel Tid flade, graae Hatter med lange
Spidser hen i Weyret fremme og bag paa; jtem hvide eller graae
Wadmels Huer, som hængte langt ned over Axlerne. Mændene
havde og et slags Stakker, d. e. Skiørter — til hellig Dags
Klæder, som ikke fast længe siden brugtes af rødt, blaaet eller
brunt Klæde, dog allermest af rødt, noget saa nær skaaret som
de forrige, uden at Flaskerne vare paa en Part rundt omkring
med snævre og paa den anden Part med Wiide Folder, ligesom
og bag paa hver Side med jndsyet Træe udj; paa det at de
Folder desto bedre kunde staae.
Fiældmændene havde ikke som de andre Klæder skaarne af
Wadmel, men af Bukke-Skind, Gede-Skind eller Faare-Skind, som
de kaldte Souar og Bukkar. Qvindfolkenes Kiortler vare skaarne
mesteparten, som deres ere, som nu er i Brug; uden alleneste at
de vare hviide-graae eller noget røde, som Faaret var lydt — farvet
— til. De havde og et slags røde Huer, som havde en sort Liste
nedenomkring indtil midt paa, toe eller tre Finger breed og 3
Spidser hen i Weyret, med 2 eller 3 slags Leet — d. e. Farve —
en fremme paa og en ved hvert Øre. Siden den Tid er der
adskillige Forandringer kommet paa deres Klæder, baade paa Farven og
Mønsteret; og kan altsammen være taaleligt, uden deres Buxer,
som nu er i Brug; thi udj et Parr Buxer skjæres nu 12 eller 14
norske Alen.»
Den gamle dragt med kufte og knæbukse synes at have
holdt sig ned til femtiaarene; thi P. M. Søegaard, som var i
Setesdalen omkring 1850, skriver om klædedragten dengang:
«De ældre havde den hvide sidkufte, som med et for hvert
bygdelag eget snit i fordums dage fandtes næsten over det hele
land; de yngre havde ombyttet den med en graa, kort trøie,
udstafferet med lister af forskjellig farvet klæde, de vide bukser
var blevne trange, saa den gamle dragt, der klædte de staute,
kraftige setbygginger saa godt, allerede dengang var sin
undergang nær. Hovedbunaden er fremdeles sort hat, prydet med
sølvkjæder, baand og spænde. Kvindernes dragt er derimod
omtrent den samme som for hundrede aar siden.»
C. W. Rieck skriver i 1867 («Fra Fjeld og Hav»): «Der
var engang — og der findes endnu gamle mænd, der bruger
denne dragt — at setesdølen gik i sid, vid kufte, korte, gule
skindbukser, der var knappede ved knæet, lange, hvide stømper
og knæbaand med dusker. Men det er nu længe siden, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
