Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
629
Denne hue blev i Gjellebøls tid delvis ombyttet med en hat.
Hatten var i almindelighed kommet ind som en prydelse for
brudgomme, men blev siden mere almindelig. Hattene var hoie
og smale med ganske liden brem; de var af sort filt, indklemt
paa midten og omviklet nedentil med en lang sølvkjæde (lekkje),
der holdtes sammen af en sølvspænde foran; den er nu ogsaa
forsvunden.
Nu benyttes en blød bredbremmet filthat, tildels behængt
med sølvsnorer.
Til høitidsdragten hørte i Setesdalen som i Telemarken sværd
og øks. Øksene var paa bladet og skaftet udarbeidet med stor
omhu, de havde en form, der gjorde dem mindre skikkede til
hugvaaben end til spadserstokke. Med dem gik bonden til
gjæste-bud og til kirke. I drukken mands haand var de farlige, og
mere end en mand er falden for dem.
Af økseskafter er der bevaret flere med smukke
udskjæringer. Stilen i disse er altid ensartet, uden afveksling, da
de samme motiver pleier at komme igjen.
Øksebladene er hyppig mærkelige prøver paa bøndernes
færdighed i allehaande jernarbeide i ældre tid. Setesdølerne
synes at have staaet paa et høit standpunkt som smede indtil
over midten af det 18de aarhundrede.
Sværdet er allerede tidlig forsvundet til dagligdags, skjønt
det i længere tid hørte til, at hver mand i bygderne eiede et
saadant.
I det 18de aarhundrede var det kun en prydelse for
setesdalske brudgomme, som bar sværdet i haanden, omvundet om
heftet med et hvidt tørklæde. Endnu længe efter 1750 var sværdet
et nødvendigt tilbehør til brudgomsdragten, men efter 1800 er
det sjelden benyttet ved brylluperne.
Efter gammel skik skulde brudgommen i bryllupslaget gjøre
hug i gjøien, hvilke sammenlignedes med dem, som hans far og
forfædre havde gjort, for at se, om slægten var gaaet tilbage i
legemlig styrke. I gamle gjøier kan der endnu i Setesdalen sees
saadanne hug.
De sværd, som er bevarede, er af simpelt arbeide, og de
almindelige soldatsabler synes at have tjent smeden til forbillede.
Paa enkelte er der forsøgt at anvende lidt kunst.
De fleste sværd var forarbeidet af setesdølerne, der, som
nævnt, længe var flinke til at arbeide i jern. Der er saaledes
vakkert udførte, massive smederedskaber, som efter indskrifterne
er forfærdigede i dalen i det 18de aarhundrede.
Ogsaa pressede læderarbeider udførte dalens bønder før i tiden.
Kvindedragten i Setesdalen bestaar nu af to svære
vadmels-skjørter, et hvidt og et sort. Dertil hvid skjorte og om vinteren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
