Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOMMUNIKATIONSMIDLER.
667
«Constitutionen» førte handelsflag, medens derimod «Prinds
Carl» førte orlogsflag, vistnok, som det heder i et
departements-forelæg af 1842, fordi den gik i udenrigsk fart, og som
orlogsmand muligens opnaaede gunstigere vilkaar; dette faldt bort, da
man i 1842 i koffardiflaget indfældte en hvid firkant med ordet
«post» med krone over, som da var det første norske postflag.
«Prinds Carl» blev i 1834 i Sverige fritaget for fyr- og
havneafgift samt lodspenge, som for den svenske krones fartøier
bestemt, mod frit at medtage en postsæk mellem Gøteborg og
Kjøbenhavn.
At reise fra Kristiania til Drøbak kostede 80 skilling, kr.
2.67, til Fredriksværn 2 spd. 8 skill., kr. 8.27, og til Kristiansand
6 spd. 100 skill., kr. 27.33.
Enhver passager maatte staa op kl. 7 morgen, og spisetiderne
var kun mellem kl. 7—9 morgen, 1—3 middag og 7—9 aften;
udenfor denne tid var der ikke tilladt at spise selv af medbragt
mad. Efter kl. 10 aften tillodes ingen beværtning med drikke i
kahytterne, og røgning var kun tilladt paa dækket. Ingen
passager paa 2den plads maatte komme agtenfor hjulkasserne. Alle
passagerers navne blev offentliggjort i Kristiania i
«Morgenbladet».
Først i 1838 fik Norge sit 3dje dampfartøi, «Prinds
Gustav», som blev sat i fart mellem Trondhjem—Tromsø og
Hammerfest.
Ved kgl. resolution af 25de juli 1860 blev det bestemt: «At
dampskibet «Prinds Carl» bliver at ophugge, og at de af
dampskibet brugelige materialier kommer til anvendelse for marinen,
imod at deres værdi, med fradrag af ophugningsomkostninger,
godtgjøres postvæsenet.» Allerede 6 aar efter fik
«Constitutionen» samme skjæbne.
Først i 1854 begyndte de private selskaber at vise sig, idet
Bergenske damskibsselskab satte sit første dampfartøi «Bergen» i
fart paa Bergen—Kristiansand—Hamburg. Det blev fritaget for
fyr- og havneafgift samt lodspenge mod at medtage brevskaber
til anløbsstederne. Allerede aaret efter fik ruten sin første
stats-subvention, idet der udrededes et bidrag indtil 4 000 spd.
I slutningen af 50-aarene tog den private dampskibsfart
saadant opsving, at det offentlige bidrag blev inddraget fra 1860
paa strækningen Kristiania—Kristiansand—Bergen og mellemsteder.
Det var fornemmelig mellem Kristiania og Kristiansand, at den
private dampskibsfart udviklede sig saa raskt.
Det Stavangerske dampskibsselskab blev stiftet 1855 og
Arendals dampskibsselskab 1858. Disse to selskaber, der i den
første tid beskjæftigede sig med lokalfart, har gjennem aarenes
løb anskaffet sig saavidt mange skibe, at de nu befordrer hoved-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
