Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(592
NEDENES AMT.
Alt i alt udgjorde herredernes formue ved udgangen af 1900
2157 604 kr. samt desuden i andre aktiver: for 1 000 kr.
telefonaktier i Gjerstad og 87 900 kr. jernbaneaktier i Mykland, Vestre
Moland, Birkenes og Vegusdal.
Skolevæsen. Før 1739, da en skolelov udkom, var det
meget faa, som kunde læse, og endnu færre, som kunde skrive.
Undervisningen indskrænkede sig til det lille, som forældrene
kunde meddele i hjemmet, og saa var der nogen overhøring af
præsten i kirken med bistand af klokkeren.
Omkring 1700 var der nogle faa, som kunde læse i
salmebogen og bibelen, og nogle havde lært at sætte sit navn under
dokumenter istedetfor at bruge bomærke.
De, der ikke kunde skrive sit fulde navn, satte
begyndelsesbogstaverne.
Det sees af mandtallet i Norge i 1701, at der i Arendals
omegn var folk, hvis levebrød det var at skrive for folk. To
fattige husmænd, Mogens Christensen og Lars Nilsen
(Langsæv-neset) «ernærede sig ved at skrive for folk», heder det.
Degnene havde noget at gjøre med undervisningen, men de
var i 1701 efter mandtallet i en mislig økonomisk stilling. Der
nævnes i mandtallet ialt 5 degne, saaledes: Øiestad degn, en
husmand, var uden bolig, degnen i Landvig, ligeledes en
husmand, var uden degnebolig og «levede udi armod», og degnen i
Søndeled «havde intet fast tilhold, men var ude i sognet og
-læste med børnene».
Da Erik Leganger kom til Valle (præst 1710—15), kunde folk
der ikke læse i bog.
Den 13de januar 1736 udkom paabudet om konfirmationens
indførelse; denne gjorde nogen undervisning fornoden, og efter
loven kunde ingen slippe til alters, som ikke var konfirmeret.
Der var i nogle sogn lærere, der gik om og holdt skole i
folks huse.
Efterhaanden blev det for enkelte en levevei at gaa omkring
fra det ene sogn til det andet som skolemestre.
Det var mest aftakkede underofficerer og soldater samt
gamle koner, som underviste.
Imidlertid klagedes der over, at man for at faa børn
undervist nødsagedes til enten med bekostning at sende dem bort eller
at betro dem til omflakkende skolemestre, der ofte var uduelige
og af og til førte et forargeligt levnet.
I)en 10de oktober 1738 androg Ulrich Schnell, eier af Nes
værk, hos kongen om paa gaarden «Slætte» (Sletten) paa egen
bekostning at maatte bygge et skolehus og bolig for skolelæreren
og henlægge aarlig 100 rd. til hans subsistence for derfor at faa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
