Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIE.
733
underrettede ham om, at Brynjulv netop vilde komme der paa
gaarden den næste morgen for at hente en pige, med hvem han
stod i kjærlighedsforstaaelse.
Tidlig den følgende morgen skjulte Une Hallvard i en stald.
Brynjulv kom og kaldte paa pigen. Brynjulv bandt hendes tøi
sammen for hende, medens hun var inde for at sige husets folk
farvel. Brynjulv havde lagt sine vaaben fra sig saa længe, og da
han var beskjæftiget med at snøre bylten sammen, gav Hallvard
ham banesaar og smuttede ind i stalden igjen. Da pigen kom
ud og saa sin elsker ligge dræbt, løb hun ind med
forfærdelsesskrig og var nær ved at falde i afmagt. Une sendte ufortøvet
bud til Jon om det forefaldne, og saaledes undgik han al
mistanke om delagtighed i sagen. Men senere gik Une til stalden,
hvor Hallvard var skjult, og sendte ham til Stødle, og derfra kom
han videre til Agder, hvor Kol og Salmund modtog ham med
glæde over, at planen saa vel var lykkedes.
Imidlertid gjættede man den sande sammenhæng, og Jon
ærgrede sig, men det varede et helt aar, førend han kunde gjøre
noget derved.
Den næste vinter (1128) henimod jul drog han afsted med
30 mand, foregivende at han vilde besøge sin morbror Olav i
Setesdal, Haareks søn. Hid kom han ogsaa og blev vel modtagen,
men aabenbarede da for Olav, at hans egentlige hensigt var at
hjemsøge Salmund for at hevne Brynjulvs drab. Olav fraraadede
ham det, men forgjæves; da medgav han ham 30 mand af sine
egne folk, saa at Jon nu havde en skare af 60 mand, med hvilke
han fortsatte veien til lands ned gjennem Setesdalen og videre
til Øst-Agder for at komme uforvarende over Salmund og Kol.
Men imidlertid havde Une straks efter Jons afreise reist til Kol,
hvor han kom ved juletid og meldte, at de snart kunde vente
sig et overfald af Jon. Kol sendte straks speidere rundt om for
at holde øie med Jon og begav sig selv til Salmund; begge
samlede folk til sig og oppebiede nu Jons ankomst vel forberedte.
Da speiderne meldte, at Jon nærmede sig, drog de ham imøde og
mødte ham ved en skog. Her kom det til en kamp, men da
Kol og Salmund var langt mandstærkere, fik de fuldstændig
over-haand; Jon mistede mange folk og maatte flygte til skogs, selv
haardt saaret i foden. Han kom ikke hjem førend ved
fastetiden, og hans saar lægedes saa daarlig, at han siden den tid
haltede og kaldtes «Jon Fot», ligesom haus færd i det hele taget
ansaaes uhæderlig. Til hevn derfor lod han den følgende sommer
to af Kols frænder dræbe.
Kort efter lod kong Sigurd Jorsalafarer i Tunsberg
indstævne Kol, Salmund og Jon, og man kom overens om at lade
kongen afgjøre sagen. Han dømte, at drabene skulde gaa op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
