Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7 740
NEDENES AMT.
solgte ham, Strømsbu, 4 huder i Torbjørnsbu, Solberg i Øiestad,
som Knut Helgesen maatte afstaa med Vestre Strømsbu for
aavirke, 3 huder i Nedre Oddersland, som Oluf maatte afstaa
for at fri boet, da han havde stjaalet tømmer paa Mnnks
sæde-gaard Hafstad, 6 huder i Songe i Stokken, som Nils Ommundsen
maatte afstaa for skogskade tilføiet Munk. I Holt eiede han 1
hud eller mere i Gliddi, 1 hud og 1 gjeteskind i Valle, som han
tilligemed 2 huder i Øvre Longum mageskiftede sig til af Jon
Birketvedt, 5 huder i «Berthus og Saange, som nu nævnes under
et navn, Sandakr» eller Sandaker (formodentlig gaarden Songe; thi
6te marts 1581 bortbyttede Bernt Nilsen 5 huder i Songeaggr i Holt
mod 3 huder i Vig og 40 gamle dalere). I Søndeled eiede han
Søndeled og Fæbo (Fjebu) gaarde, i Gjerstad 7 huder i Fogne og 3
huder i Sunde, i Vegaarsheien et brug i Moland. I Vestre Nedenes
eiede han blandt andet Frillestad i Høvaag, 2 huder i
Haabbes-land og 3 i Flakk i Birkenes. I Flakk flk han sagtomt og andel
i fossen mod at give eieren et tysk sagredskab, som behøvedes
til en «thiudsk» sag.
Nogle af klagerne over Erik Munk var stundom maaske
overdrevne og ugrundede og skrev sig fra fiendehaand; saaledes
fra hans forrige skriver Kristen Jensen paa His, som han havde
faaet dømt for utroskab. Men der var mer end tilstrækkelig
grund til misnøie og klage.
Medens Erik Munk selv boedé paa Barbu gaard, lod han
kongsgaarden paa Nedenes forfalde, udhuggede til eget brug lenets
skoge, og det synes, at han har hælet med de sjørøvere, der
havde tilhold langs kysterne.
Lenets bønder plagede han ved ekstraordinære ydelser og
arbeider. For at udvide Barbu flyttede han markeskjel. Ønskede
han en gaard eller en herlighed, som tilhørte en bonde i hans
len, vidste han at spille den over i sine hænder uden hensyn til
modpartens ret.
En ubetydelig sag flk han ved lovtrækkeri pustet op til en
stor, saa han kunde paalægge store bøder. I at udfinde pinsler
til de bønder, som ikke var ham tillags, var han opfindsom.
Bønderne overfusede han altid med skjældsord. «Han kalder os
fattige bønder ikke andet end skalke og tyve og vore fattige
kvinder horer,» heder det i en klage over ham, «og dersom nogen
er hannem noget skyldig enten i salg eller kjøb, og han haver
betalt hannem det, maa vi dog alligevel mange gange betale paa
ny igjen, endog vi har prov og skjel paa, at det er tilforn betalt».
«Ydermere er det vores klagemaal,» heder det videre, «at han
nu i fem aar haver holdet os ifra Norges lov og ret, besynderlig
i Raabygdelaget, men vor lagmand vilde gjerne tidt og ofte være
i hus og skifte os fattige bønder lov og ret, men han maa ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
