Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7 770
NEDENES AMT.
Han tiltraadte samme aar sin nye eiendom, hvor han siden
blev boende til sin død. Han udfoldede herfra en stor industriel
og kommerciel virksomhed, og først i de seneste aar af sit liv
overlod han til sin søli bestyrelsen af værket. I driften indførte
han mange forbedringer.
I krigs- og hungersnødaarene i begyndelsen af aarhundredet
viste han en ualmindelig offervillighed for lindring af nøden, og
saalænge han levede, understøttede han med stor liberalitet
almennyttige formaal. Til oprettelse af det norske universitet
skjænkede han alene 20 000 rdlr.
I 1814 mødte han ved rigsforsamlingen paa Eidsvold som
første repræsentant for Nedenes amt og var her medlem af
konstitutionskomiteen og af værnepligtskomiteen.
Paa Eidsvold stemte han «i den .overbevisning, at
fædrelandets vel krævede dette offer», for foreningen med Sverige; han
afslog senere et tilbud fra grev Wedel om at optages paa
forslagslisten til det nye statsraad. Fra Nedenes amt mødte han
fremdeles som repræsentant paa storthingene 1815—16, 1821,
1822, 1827, 1828 og 1830. Han var ogsaa valgt til storthinget
1839, men meldte da sygdomsforfald.
Paa storthinget 1815—16 var han medlem blandt andet af
valgkomiteen og den saakaldte sjette komite, hvorhos han paa
dette thing ogsaa valgtes til et af de tre medlemmer, hvormed
den faste lovkomite forstærkedes for at gjøre udkast til en ny
berganordning, samt af den specielle komite angaaende erstatning
til Danmark for de ved rigernes adskillelse i norske havne værende
krigsfartøier, post- og paketbaade.
Han tog paa dette thing særlig virksom andel i afgjørelsen
af de vigtige spørgsmaal om bank- og pengevæsenet, ligesom det
avr ham, der først satte i bevægelse spørgsmaalet om Kongsberg
sølvværks gjenoptagelse for statens regning.
Paa samtlige storthing fra 1821 var han medlem af
valgkomiteen og fuldmagtskomiteen.
I 1827 var han formand i komiteen for berg- og skogvæsenet
og medlem af komiteen for handel- og næringsfrihed og 1830 af
komiteen for næringsveiene.
Ogsaa udenfor storthinget blev hans indsigter benyttet i det
offentliges tjeneste; allerede før han kom paa thinget, havde han
været medlem af den ifølge forordning af Iste oktober 1802 til
jordeiendommenes vurdering i sit distrikt nedsatte kommission.
1815—18 var han medlem af lovkommissionen til
undersøgelse af de offentlige indretninger paa Kongsberg, og ligesaa
var han medlem af den kommission, som nedsattes angaaende
bergværksloven ved kongelig resolution af 10de september 1837,
og hvis arbeider resulterede i bergværksloven af 14de juli 1842.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
