Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RISØR BY.
11
18de november 1735, at Risør egentlig blev kjøbstad, skjønt deus
rettigheder som saadan var noget begrændset. I jurisdiktion hørte
byen under Arendal indtil 1779, da den flk egen byfoged.
Efter reskript af 18de november 1735 skulde til Risør regnes
strækningen fra Tangen til Buvikodden og forbi kirken, saavidt
som allerede bebygget er, eller inden forbemeldte circumference
bebygges kan. En nærmere bestemmelse af byens grændser
fastsattes imidlertid først ved udbytningsforretning af 26de
september 1798.
Trods de tilstaaede friheder anføres endnu Risør i
toldforordningen af 26de november 1768, 5te kapitel, som et ladested,
hvor man alene maatte losse, lade og fortolde kornvarer fra
Danmark og trælast samt fremmede grove varer.
Risør havde i 1705 3 å 4 trælasthandlere.
Efter et mandtal i 1722 havde byen 4 toldembedsmænd, 2
kirkebetjente, 6 trælast- og krambodhandlende, 10 mindre
handlende med smaalast og vintapperi, 11 haandværksmænd og 41
sjøfolk og daglønnere.
Ved trælasthandel og skibsrederi og skibsbygning var byen
i god opkomst i slutningen af det 18de aarhundrede.
Strengereidskipperne havde fra Arilds tid» gaaet op fjordene
og afkjøbt bønderne deres trælast, afsatte den i Danmark og tog
hjem korn, hvormed de likviderede.
Denne trafik stred imidlertid mod Risør privilegier, og
borgerskabet havde i 1789 anlagt sag. Sagen faldt i favør af
borgerskabet, der saaledes i langt større maal end tidligere flk
trælast-udskibningen paa siu haand.
I tolddistriktet var i 1776 hjemmehørende 56 skibe paa
1605 læster, hvilket antal i 1783 var vokset til 70 skibe paa
3107 kommercelæster. Stedets toldindtægter udgjorde i aaret
1792 14302 rdl., i 1794 11 109 rdl. og i "l795 13688 rdl.
Af de reisende, som har besøgt Risør for 100 aar siden,
faar nævnes Mary Wolstonecraft, som besøgte Norge i 1795 og
har meddelt sine iagttagelser i «Lettres on Sweden, Norway and
Denmark». Hun synes ikke at trives synderlig i Risør, om
hvilken by hun skriver:
«Da vi havde roet længe mellem øer, flk vi øie paa et par
hundrede liuse, som laa sammenklemte under et høit fjeld. Det
var Østerrisør. Tal ikke om bastiller. At være født her vilde
være som at sættes i fængsel af naturen, udestængt fra alt, som
oplyser forstanden og aabner hjertet. Som husene laa der, det
ene puttet bag det andet, havde ikke mere end en fjerdedel af
dem udsigt til sjøen. Jeg følte mit bryst sammenklemt, skjønt
intet kunde være klarere end luften der. Jeg spurgte straks efter
en vei, som førte op i høiden, og ensomheden der gjorde mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
