Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
NE DEN KS AMT.
Vandforsyning, brandvæsen og belysning. Byen forsynes med
vand fra to bassiner, og vandtilgangen er rigelig, siden
vandværkerne kom.
Der er organiseret brandvæsen med vagthold i byens
vagt-taarn paa haugen Bøsen
Gaderne belyses med potroleumslygter.
Byen har 2 vandværk, og brandvæseuet er i god orden, og
der er opnaaet en nedsættelse af brandkontingenten af 271 2 pct.
Denne udgjorde for 189."> kr. 4 478.81 af forsikringssum 2 299 740
kr. af 475 brandforsikrede bygninger.
Der berettes om en ildebrand, maaske i begyndelsen af det
18de aarhundrede, hvilken skal have herjet egnen omkring det sted,
hvor raadhuset før stod, og Smalgaden til hen forbi Bøsen.
Ved reskript af Iste februar 1799 blev der dannet et
lygte-fond til gadelygter og byens belysning.
I 1H21 heder det, at erfaringen viste, at nytten af lygterne
kun var liden paa grund af lokale omstændigheder», og de
svarede ialfald ikke til omkostningerne. Da de manglede olje
i krigens tid, blev brugen af lygterne indstillet, og hermed forblev
det efter borgerskabets ønske til 1821, da man androg om, at
lygtefondets kapital 1 022 spd. og 74 sk. skulde anvendes til at
betale byens gjæld. Det blev da ved kongelig resi. bestemt, at
Risør bys belysning med lygter skulde ophæves, indtægten skulde
anvendes til at lønne en politibetjent med 50 spd., og at 575
spd. skulde udtages til betaling af byens gjæld.
En lignende kongelig resi. er der af 12te august 18.’i7, og
endnu i 1854, da Peder Hohn skrev < Risors beskrivelse ,
vandrede Risørs indvaanere i mørket.
Legater. Kirken erholdt af Mats Matsen og hustru Elisabeth
Bøchman ved gavebrev af 19de juli 1781 100 rdlr.; renterne
skulde tjene til at vedligeholde en krone over prækestolen, samt
til dennes maling, forgyldning og bedækning af rød fløiel med
guldfryndser. Legatet benævnes prækestolens fond.
Mats Matsen legerede derhos renterne af 200 rdlr. til
kirken.
Mats Matsen skjænkede 1 000 rdlr., hvis aarlige rente skulde
anvendes «til løn for en lærer i byens skole; .
Kapitalen udgjorde efter senere foregaaet omskrivning 274
spd. 20 sk.
Mats Matsen skjænkede 1000 rdlr., hvis renter anvendes til
«klæder for en fattig pige og en fattig dreng , samt 200 rdlr.,
hvis renter anvendes til «de fattiges bedste .
Begge kapitaler indbetaltes Iste marts 1785 og er senere
opført med 500 spd. og 100 spd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
