Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARENDAL RV.
39
Et kongeligt reskript af 1710 udtaler, at de Arendaliter
have fremfor andre Stader i Norge ladet se stor Nidkjærhed for
kongelig Tjeneste .
De havde paa egen bekostning paataget sig at bygge 3
galeier til kongelig tjeneste og landets forsvar, samt at indrette et
defensionsværk ved Arendal mod flendtligt overfald.
Arendal blev ved kongelig resi. af 10de marts 1705 eget
præstekald og udskilt fra Holt sogn, hvortil stedet fra gammel
tid havde hørt; det havde dog fra 1670 været kapellani under
Holt. Den 12te december 1670 indviedes Arendals første kirke,
der var en laftet tømmerbygning og ligesom de senere flk navnet
Hellig Trefoldigheds kirke .
Ved reskript af 7de mai 1723 flk Arendal kjobstadprivilegier
ligesom Risør, men herfor maatte de betale tilsammen 1000 rdl.
aarlig til Kristiansand, hvilket vedblev helt til 1842.
Arendal havde paa den tid, den blev kjøbstad, 140 gaarde,
og byens udgifter udgjorde — foruden 750 rdl., som betaltes til
Kristiansand — 333 rdl. 64 skill., som mest gik til byens politi
og vægtere.
Budgettet for 1724, det første aar efterat Arendal havde
faaet kjobstadsprivilegier, saa saaledes ud:
Til Kristiansand by, istedetfor indkvartering,
kanal- og pct.-penge..............1000 rdl.
Vagtmesterens og 2 politibetjentes Ion . . 120
2 vægteres løn . .........60 »
Til morgenstjerners forfærdigelse..........2 > 64 skill.
Leie af bythingsstuen................16
Til fangehusets indrettelse indtil videre . 80
Organistens løn..... .... 35
Til en stok ved stedet, til paafordrende
udgifter, som kæmneren gjør regnskab for 20
Tilsammen 1 333 rdl. 64 skill.
Af ovennævnte 1000 rdl. blev omtrent 250 rdl. udlignet paa
Østerrisørs indvaanere.
Byen har i den ældste tid været uden al regulering. Skjønt
byens borgere havde gaarde omkring byen, tindes ikke i skifte
samlinger noget kjøretoi ojiført; adkomsten til byen fra de
nærliggende gaarde Langsæ, Torbjørnsbu og Solberg var saa, elendig,
at bønderne vægrede sig for at kjøre malmen fra Torbjørnsbu til
en i aaret 1689 opført malmbrygge.
Byens brygger, for største delen bolværker med bjælker over,
dens broer med 2 a 3 trin paa hver side, flaadebroen, hvor senere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
