Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
NKDENKS AMT.
Skibsbygningen drives ei blot paa byens værfter, men endnu
meget mere udenfor i distriktet .... Paa de kjøbmænd i byen
selv tilhorende værfter, hvilke især er Peder Herlofsens i Strømsbn,
Herlof Herlofsens og Fürstes i Kolbjornsvigen, Dedekammernes i
Tromosund og Fahslands i Barbu, er der i aarene 1803 —1805
bygget 10 skibe, tilsammen 754 kommercelæster drægtige, men
de arendalske ofc nedenesiske skibsbyggerier, Grimstads og
Risørs ene undtagen, er at anse som et, og i de ovennævnte
3 aar er der i det hele bygget 33 skibe, 1 570’ 3 kommercelæst
drægtige.
Arendal eiede 1805 et antal af 108 skibe, tilsammen 7 lOy1 2
kommercelæst drægtige.
Kornhandel sysselsatte det største antal af byens handlende;
en stor del forhandlede det dog kun i det smaa.
Toldintraderne for Arendal, Grimstad og -Lillesand i aarene
1804 -06 udgjorde gjennemsnitlig 15 211 rdlr. aarlig.
Trælast-iulførselen herfra var i 1804 11 652 læster, i 1805 13 427 læster
og i 1806 13 047’,; læst. Trælasten gik fornemmelig til danske,
britiske og hollandske havne.
Af skibe var i 1776 hjemmehørende i tolddistriktet 73 paa
4 535 kommercelæster og i 1788 98 paa 7 053’ ; kommercelæst.
I 1806 eiede selve byen 74 skibe paa 6 109’ ; kommercelæst.
Nogle aar senere end Pram reiste den tyske geolog J. F. L.
Hausmann i Norge, og hans reisebeskrivelse udkom i 1811—18.
Havde ikke bugten ved Arendal ligget saa overordentlig
gunstig for en havn og sjøhandelen, vilde der neppe paa dette
sted været opstaaet en by paa henved 1 700 indbyggere, skriver
Hausmann.
Kun en del af byen, den nordlige, i hvilken kirken betinder
sig, har plads paa klipperne, som paa de fleste steder sænker sig
lodret i havet.
I)en øvrige del har maattet opføre sine huse paa pæleværk.
Herved faar de det underlige udseende, som om de svømmede
i havet.
Gaderne er træbrygger, ved hvilke skibene umiddelbart
lægger til; og ofte er husrækkerne skilt ved kanaler, saa at
sinaa-fartøier kan trænge ind til det indre af byen o."- losse lige foran
sjøboderne.
At gaderne er meget smale og for størstedelen kun for
fodgjængere, er begribeligt. Jeg kom ved min ankomst ind
i en af de trangeste og kjørte saa fast med min kjærre, at
jeg kan med megen møie tik arbeidet den løs og bevæget den
tilbage.
Ved bugtens indløb ligger Tromø, en tildels skogbevokset
og beboet 0.
r
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
