Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
NEDENES AMT.
Grimstad havde i 1902 7 dampfartøier paa tilsammen ö 910
tons drægtighed med 132 mands besætning og 61 seilfartøier
paa tilsammen 37 011 tons drægtighed med 801 mands besætning.
Af mere end 50 tons drægtighed var 7 dampskibe,
gjennemsnitlig paa 987 tons drægtighed og 18.S mands besætning, og
60 seilskibe, gjennemsnitlig af 61i> tons drægtighed og 13.3 mands
besætning.
Under 50 tons drægtighed var 1 seilfartøi paa 29 tons
drægtighed med 8 mands besætning.
1 Grimstad blev i 1902 1 dampskib paa 1 585 tons
drægtighed tilkjøbt fra udlandet.
Medens der i tolddistriktet ved udgangen af 1895 var 137
seilskibe med 62 857 n. reg.-tons drægtighed, var antallet ved
udgangen af 1900 sunket ned til 85 med en drægtighed af
48 388 n. reg.-tons. Lastedampskibenes antal har derimod øget
fra 3 til 6, hvilke tilsammen havde 8 000 tons brutto drægtighed.
I)et er saaledes ikke saameget i tonnage som i antal, at
skibs-flaaden er reduceret.
I 1891—1895 var skibsfarten jevnt nedadgaaende, saaledes
at der næsten ikke var nogen fortjeneste uden af de større og
nyere skibe og da navnlig de, som var anbragte i trælastfarten
ud til Afrika og i copra- eller teakfart tilbage til Europa.
I femaaret 1891—95 blev byens skibsflaade forøget med
3 storre lastedampskibe med tilsammen en drægtighed af 5 662
br. reg.-tons, og hvis kostende udgjorde 1 050 000 kr.; de
sysselsattes væsentlig i fart paa Østersjøen, Middelhavet, Sortehavet,
Amerika, Vestindien og La Plata.
De flane tider for skibsfarten varede til henimod udgangen
af 1897, i hvilket tidsrum dampskibenes fart gav lidet overskud,
og seilskibsflaaden bragte tab med undtagelse af de nyere og
større skibe, der gav noget overskud ved fart paa fjernere
farvande. Derefter begyndte der at vise sig tegn til stigning i
fragtsatserne paa næsten alle farvande, og fragterne var jevnt
opad-gaaende, saaledes at skibsfartens afkastning efter 1898 var god,
navnlig for dampskibene og for de nyere, store sejlskibes
vedkommende. De ældre og mindre seilskibe, der byggedes i
1870-og 80-aarene — Aa* eller ved overgangen dertil — havde baade
paa grund af alder og størrelse nærmest været henvist til
Vest-indiefarten, der gav et forholdsvis mindre godt udbytte. Paa
grund heraf afhændede stedets skibsredere mange af disse skibe,
især til Sverige til nogenlunde tilfredsstillende priser.
Nogen østersjøflaade — de saakaldte trælastdragere — har
stedet ikke.
Indkjøbt fra udlandet er i 1895- 1900 endel jeruseilskibe
af stor drægtighed og 2 dampskibe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
