Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
NEDENES AMT.
Skogen er oftest væksterlig. Det mest væksterlige
skogstykke er Lindtveits skog ved Vegaarsvatn. Skogbestanden er
furu og gran. Den vokser dels blandet, dels furu og gran hver
for sig.
Paa enkelte steder kaster skogen om, saaledes at naar et
stykke granskog slethugges, kommer furu igjen og omvendt. I
Moland og Espelands eiendomme Andes en del god ekeskog. Af
ask, lon og alm tindes mest paa Lauves, Molands og Songedals
eiendomme. Af asp og birk Andes lidt overalt. Af barlind Andes
et træ hist og her i enkelte skoge. I den østlige og søndre del
af herredet er de væsentligste løvtræer birk, asp, ek, samt løn,
alm, rogn og selje.
I Vegaarsheien vokser derhos hassel, ener. vier, brakal og
nypetein, videre rødor, hvidor og noget vild apal.
De bedste skoggaarde er: Espeland, Aas, Mo, Takseraas og
Sleffaas. Væksterlig skog har Bjorvatn, Simonstad, Gr asaa sen,
Værland, Lauve, Moland, Myre, Lindtveit, Kvisli, dele af
Ubergs-bygden og hele Usvasbygden. Løvnes, Nes og flere gaarde har
stor skog.
Nes værk er i besiddelse af folgende eiendomme i herredet:
Selaas 1 brug, Skemo 2 brug, Kil 2 brug, Langøen 1 brug,
Leiustad 1 brug, Nes 2 brug, Kilane 1 brug, Rugnes 1 brug,
Romuudstad 1 brug, Mo 1 brug, Bjorvatn 1 brug, Bulien 1 brug,
Ljøstad 2 brug, Sletta 1 brug, Lauve 1 brug, Moland 2 brug,
Myre 1 brug, Vegerstøl 1 brug, Haugland 1 brug,
Hommel-skaar 1 brug, Stormjrlien 1 brug, Uberg 1 brug, Moen 2 brug,
Vaaje 1 brug.
Der er ek under gaardene Moland, Lauve og Aas m. fl.
Skogene i Vegaarsheien herred leverer kul til Nes jernværk,
tidligere ogsaa til Egelands jernværk.
Skogens dimensioner er gaaet noget tilbage.
Skogen leverer større salgslast (sagtømmer og anden større
rundlast) og smaatommer (props, sliberilast og lignende) i noget
omfang.
Salg af hrændeved er ikke af betydning for herredet.
Herredet kjøber ikke brændeved.
Stenkul, koks og torv bruges ikke til brændsel.
Middelprisen i aaret 1900 pr. meterfavn brændeved, fremført
til forbrugsstedet inden bygden, var* 8 kr. for birk, 7 kr. for
furu og 6 kr. for gran.
Af herredets skog tilhører en tredjedel udenbygdsboende.
Herredet har noget snaumark skikket til skogkultur.
Saaning og plantning foretages lidet, heller ikke
udgrøftning af skogmyr eller indsamling af kongler til udvinding af
træf ro.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
