Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.158
NEDENES AMT.
Melkeprorluktionen er tiltaget lidt. Melk, smør og ost
sælges ikke.
Skogen bestaar mest af furu, i de indre dele af Dybvaag
herred ogsaa af gran, tildels ogsaa af ek. Derhos er der birk
og asp.
Skogene afgiver omtrent det fornødne til eget forbrug, og
desuden endel til udførsel.
Af træer vokser i herredet væsentlig furu og gran og ikke
lidet ek og birk, desuden audre lovtræer, som ask, asp og rogn-
træer.
Herredet har ikke skog af betydelig udstrækning, men
omtrent 1 i af herredet er dækket af skog. Skogens dimensioner er
gaaet tilbage.
Herredets skoge leverer lidet større salgslast (sagtømmer og
anden større rundlast) og lidt smaatømmer (props, sliberilast og
lignende).
Herredet kjøber ikke bygningstømmer eller brændeved; lidt
brændeved sælges.
Middelprisen i aaret 1900 pr. meterfavn brændeved, fremfort
til forbrugsstedet inden bygden, var: 12 kr. for birk, 10 kr. for
or, 10 kr. for furu, 9 kr. for gran.
Middelprisen i aaret 1900 pr. tylvt bygningstømmer var 30
kr., den almindelige dimension var 24 fods længde og (i toms top.
Al herredets skog tilhører bygden.
Der er noget snaumark skikket til skogkultur.
Der foretages lidet saaning eller plantning og lidet
udgrøftning af skogmyr.
Der vindes en hel del ekebark i Dybvaag.
De bedste skoggaarde i herredet er Nes, Eidbu, Ulevaag.
Kraakevaag, Størdal og Løvdal. Forøvrigt er skogene meget tynde
ved hugst i de senere aar.
Myrer. Storre myrer har Dybvaag herred ikke.
Mindre myrer skikkede for dyrkning findes inden Eidbu,
Dybvaag og Gering kredse. Der er ingen mosemyrer.
Fiskerier. Det daglige fiske af torsk, kolje, flyndre, sei,
hummer er af stor økonomisk betydning.
Det foregaar saavel udenskjærs som indenskjærs i fjorde og
sunde med line, bakker, garn, ruser, teiner og tjener til
befolkningens daglige forsyning, hvorhos ikke lidet føres til Tvedestrand
og Arendal.
Hummeren udskibes over Kristiansand til England.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
