Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1(56
NEDENES AMT
Paa Bovøen er gjort 4 stenaldersfund, nemlig en flintokse,
en stenkile, en pladeformet slibesten af sandsten, samt yderligere
3 stykker af pladeformede slibestene, 2 af sandsten og 1 af kvarts.
Disse slibestene er benyttet til at slibe stenredskaber paa, hvoraf
der sees tydelige spor. Fra Furøen liar man en stenokse, fra
Norämandvik forparten af en lignende og fra Dyngø endelig en
stenkile. Fundet fra ældre jernalder er gjort paa Borøen og
bestaar af en vævskyttelformet» sten (benyttedes til at slaa ild
paa); fra samme sted er fundet fra yngre jernalder et sværd,
som blev fundet i haug 1845.
Dybvaag kirke, 35 m. o. h., er en korskirke af sten,
opført før 1500.
Af den oprindelige kirke af sten er kun levnet den vestre del.
Kirkens forreste del dannes af taarnfoden og indenfor denne
af en vældig graastensmur paa hver side af indgangsdøren.
Kirken var sandsynligvis en langkirke at mur.
Fredrik IV solgte den til en privatmand, men den kom tilbage
i menighedens eie igjen. I 1759 blev den ombygget.
Den er ifolge sagnet opfort i det 12te aarhundrede af sten.
Senere er den tilbygget af træ i korsform, hvoraf den
oprindelige stenkirke udgjør den ene fløi med hovedindgangen.
I 1882 blev kirken restaureret, og da blev dens gamle
ornamenter borttaget, ligesom malerierne i taget og prækestolen blev
malet over.
Djupvågs kirkja var Dybvaag hovedkirkes gamle navn. Den
er ikke nævnt i middelalderen, men det maa dog ansees som
sikkert, at her har været en kirke. Præstegjeldet oprettedes ved
adskillelse fra Holt i 1812.
Legater. Ifolge den for Borøens skole oprettede fundats
af 20de juli 1798 var der til skolen skjænket 2 000 rdlr. af
forskjellige.
Dette legat var steget til 4 000 rdlr., men gik noget for
182H tabt ved bestyrernes skjodesløshed og svig.
Ungkarl Anders Hansen skjænkede ved testament af 23de
oktober 1824 sine huse paa Indre Lyngor til et fast skolehus
og undervisningslius baade for lærerne og børnene».
Til denne skole skjænkede den i 1853 afdøde skibsforer
Jens Andreas Christophersen 300 spd.
Elling Joensen Eidbo skjænkede ved testament, dateret 14de
april 1773 til sognets fattige 50 rdlr. Beløbet udgjør 25 spd.
Gro Einersdatter Borøen skjænkede den 4de juli 1777 175
rdlr. og 75 rdlr. til skolegang. Den samlede kapital udgjør
87 spd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
