Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.184
NEDENES AMT.
heste, 12 storfæ, 12 faar, 2 svin og 4 høns. Udsæd i 1890 var:
1.5 hl. byg, 3 hl. havre til grønfoder, 10 hl. poteter. 1 ar
anvendtes til kaalrødder og gulerødder.
Paa de gaarden tilliggende 2 husmandspladse var (efter
opgaverne) husdyrholdet i 1891 1 ko, og udsæden i 1890 var 7.5
hl. poteter.
Hegland, af skyld 5.24 mark.
Hee/land, af skyld 5.15 mark.
Lindeland, skrives almindelig Lindland, af skyld ti.11 mark,
har 1 husmandsplads.
Lindeland, af skyld 5.67 mark.
Xcs jernværk, gaardene Kroken og Sletten, tilsammen af skyld
55.28 mark. Paa hovedbruget var husdyrholdet i 1891 : 5 heste,
17 storfæ, 40 høns, 6 ænder og 2 gjæs. Udsæd i 1890 var: 1
hl. rug, 7 hl. havre, 2.8 hl. havre til grønfoder, 2.8 hl. poteter
og 50 kg. græsfrø. 270 ar og 80 ar anvendtes til andre
rodfrugter end poteter og 10 ar til kjøkkenhavevækster.
Paa de gaarden Kroken underliggende pladse, hovedsagelig
leilændingsbrug, var efter 16 opgaver husdyrholdet i 1891 : 5
heste, 20 kjør, 3 ungfæ, 9 kalve, 2 faar, 6 svin og 37 høns.
Udsæd i 1890 var: 1.23 hl. byg, 0.40 hl. havre, 0.50 hl. havre
til grønfoder og 53 hl. poteteter.
Paa de gaarden Sletten underliggende pladse, hovedsagelig lei
lændingsbrug, var efter 15 opgaver husdyrholdet i 1891: 16 kjør,
3 kalve, 3 svin, 66 høns og 12 bikuber. Udsæd i 1890 var:
41.30 hl. poteter.
Nes, øvre, af skyld 15.89 mark. For hovedbruget findes ikke
opgaver over husdyrhold og udsæd.
Ifølge 29 opgaver for de gaarden underliggende pladse og
leilændingsbrug var husdyrholdet i 1891 : 3 heste, 28 kjør, 1
ungfæ, 5 kalve, 7 faar, 1 gjet, 16 svin. 44 høns og 9 bikuber.
Udsæd i 1890 var: 1.20 hl. byg, 1.71 hl. havre og 72.30 hl.
poteter.
Af Nes gaard har Nes jernværk sit navn, og værket havde
paa den- en stangjerushammer med to sage.
Sletten, Kroken og Baaseland hørte til Nes værk, hvis
vaa-ningshuse og værkets masovn og tilhørende bygninger ligger paa
Slettens grund. En del af disse gaarde er udstykket til værkets
betjente og arbeidere, en anden del er udparcelleret til leilændinger.
Ved Nes værk blev i Jacob Aalls tid jordbruget forbedret.
Kvægstammen, faarehjorden og fodringsmaaden blev fornyet.
Der avledes ogsaa kløver og andre foderurter, som i disse egne
var noget nyt. Al fodring blev skaaret til hakkelse, hvilket ogsaa
her var nyt. Hakkelsemaskiner, som heller aldrig før havde
været kjendt, forarbejdedes ved værket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
