Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TVEDESTRAND LADESTED.
1117
Stedets handlende drev ogsaa handel paa Danmark med
far-toier paa 200 til 800 tønder, og stedet kom sig op i aarene efter
1814; det fik udvidede handelsrettigheder og blev ladested med
kjøbstads rettigheder 1836. Det var for en del Borøens gamle
rettigheder, som blev overført hid; det var imidlertid forst efter
1814, at stedet begyndte at vokse.
Arbeiderne ved Nes værk fik sin lønning for det meste i
varer, lidet eller intet i kontanter. Saa solgte de f. eks. en del
af det modtagne korn til handlende eller privatfolk i
Tvedestrand og fik til gjengjæld undertiden penge, men oftere andre
varer.
Det kommunale stel og gaderne var længe primitive. Veien
igjennem byen til fjorden kaldtes dengang som nu Hul veien».
Den var i daarlig forfatning, fylden førtes bort af vandet, som i
regnveir strømmede nedover som en bæk, og store stene laa bare
her og der. I 1838 blev det besluttet at udbedre den saavidt,
at den kunde kjores med kjærre baade op- og nedover.
En vigtig næringsvei for Tvedestrand var skibsbyggeri.
Paa værfterne begyndte arbeidet kl. 5 om morgenen. Mellem
kl. 9 og 91/a var frokosthvile, mellem kl. 12 og 11/a middag.
Om aftenen sluttede arbeidet kl. 7, paa værkstederne kl. 8. I
1849—50 under thraniterbevægelsen mærkedes ogsaa her lidt
uro i sindene, og arbeidstiden blev om morgenen forkortet fra
kl. 5 til 6.
For arbeide paa værkets boder betaltes 80 øre dagen.
Tommermænd fik kr. 1.00—1.20. En mestersvend paa skibsværftet
fik kr. 1.33, senere kr. 1.60 pr. dag. For hest og mand til kjøring
betaltes kr. 1.60—2.00 pr. dag. Endnu saa sent som i 1860
arbeidede en udlært mestersvend for kr. 1.33 pr. dag.
Stedet kom sig godt op ved skibsfarten og indtil omkring
1880 var her flere formuende skibsredere, men disse har tildels
forladt stedet.
Man forsømte ogsaa her at gaa over til damp i tide. Der
drives seilskibsrederi og nylig er ogsaa optaget dampskibsrederi.
Der er desuden nogen trælasteksport.
Havn. I Tvedestrands havn er 1/n å kabellængde i
omtrent vest nordvest af Rundeskjær en boe, 3 m. dyb, sort og
hvid stage. Indenfor denne boe kan der ankres overalt. Dybden
ret ud for de graa boder er 14 m. Der fortøies altid, holdebunden
er god.
Tvedestrands gamle udhavn var Skjæç/gestø, paa vestsiden af
Oksefjorden nordenom Havneholmen. Der kan ankres straks
udenfor sundet paa omtrent 19 m. vand; der er liden plads, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
