Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AAMLI HERRED.
211
Sydlig for Rukkedal ligger en mægtig fjeldstrækning med
det trigonometriske punkt Trangedalsfjeld eller, som det oftere
kaldes, Store Kvæven, 910 m. Toppe paa denne fjeldstrækning
er Stor heia og Nonsnuten med steilt fald mod Gjevedal. Endvidere
Ruskefjeld, den spidse Sandvasnuten, Austanipa med bråt fald mod
Gjevedal, Hus fjeld og endelig Mitinge (Møddingen) og Naasvarden
i grændselinjen mellem Gjevedal og Lille Tovdal sogn. Vest for
Mitinge er fjeldene lavere, men meget takkede og spidse.
Sydøstlig for Østenaa ligger Bjørndalsheia, ovenpaa flad, men
mod vest og syd bråt.
Østligere ligger Midtstøhiuten, Gusteinheia og det
trigonometriske punkt Lindenuten, kegleformet og 8B0 m. høi.
Mod øst ligger Lifjeld med Nonsnuten, der har steilt fald
mod øst.
Sydligere folger en vid hei, Kallingheia, mod syd begrændset
af dalen ved Eppeland.
Kallingheia er i høiden skogløs og i det hele flad med smaa
myrer og tjern og større sjøer. De høieste toppe paa Kallingheia
er Hogeknat, trigonometrisk punkt, 703 m., og Oikollen.
Længere vest paa Tovdalens ostside ligger Aangaasheia,
Ber-fjeld og Matomfjeld. Der er stærkt fald mod vest til Tovdal.
Østenfor Kallingheia ligger Trogfjeld mellem Gjevelv og
Nidelv; mod Nidelven er en steil, glat fjeldvæg, men de øvrige sider
skraaner forholdsvis svagt; nordøstligt paa Trogfjeld ligger
Oksenuten.
Svd for dalen ved Eppeland er først endel lavere
heistræknin-ger: Lauvskarfjeld op fra Vehus, Vehusheia og Smaakjønlieia, saa
folger syd for Sandneskilen den større hei Sigridnesheia med det
trigonometriske punkt Nonsnuten, 470 m.
Andre toppe paa eller sydlig for Sigridnesheia er Ekelifjeld,
Hompefjeld, Mosfjeld og sydøstlig Dgppelhei, vest for Nelaag.
Solbergheia ligger sydvest for Sigridnesheia og afsluttes mod
ost med Urdfjeld og mod syd med Beraasheia.
Tovdalen kommer ind i Aamli herred fra Bygland herred som
en trang, højtliggende fjelddal. I Aamli bliver den endnu dybere;
den øverste gaard, Dale, ligger ca. 6 km. syd for grændsen mod
Bygland. Længere nede udvider dalen sig paa enkelte steder til
nogle smaavande, som Vraalstadvatn og Tveitvatn; ellers er der
sandmoer.
Der er næsten overalt steile sider.
Strækningen mellem Tovdal og Vatnedal deles ved
den ovre del af Skjæggedalen. Der er vidtstrakte, temmelig flade
heier med steile fald mod Tovdal og mod Skjæggedalen; mod
Vatnedal er svagere skraaninger. Skjæggedal er et trangt dalføre;
i den øverste del er der et par vande og nogle faa gaarde. En
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
