Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AAMLI HERRED.
217
Salg af hornkvæg, faar og svin er tiltaget lidet.
Mel koproduktionen er tiltaget noget, og melk sælges fra
gaardene om Negaarden.
Lidt smor sælges, men ingen ost.
Skog. Aamli er et skogherred, idet dalene, hvor de ikke er
dyrkede, og fjeldsiderne, hvor de ikke er for bratte, er bevoksede
med skog. Oppe paa plateauet er der som oftest skogbart, uagtet
neppe noget punkt ligger over skoggrændsen. Enkelte træer findes
saaledes i regelen oppe paa fjeldene.
Kallingheias, Gangsetheias, Sigridvasheias, Solbergheias og
Bæraasheias øvre del er i regelen skogbar, hvilket ogsaa er
tilfælde med de nordenfor og vestenfor liggende fjelde.
Ligeledes er de steile lier af Trogfjeld, Gangsetheia og Treiteraasen
skoglose.
De almindelige træer er i de lavere strøg furu og tildels
gran, i de høiere partier mest lovskog, fornemmelig birk.
I Gjevedal, hvor skogen er yppigst — i de øvre dele er den
mest udhugget —, findes ogsaa ek og alm, saaledes omkring
Gjevedal kirke: ogsaa i Nidelvens dalføre, paa gaarden Gjerusstads
grund ved Nelaagvatn, er levninger af betydelige ekeskoge.
Skogen er væksterlig; den overveiende del er furuskog. Furu
og gran vokser om hinanden; somme steder er store aspelier,
især op imod heierne.
Af træer vokser i herredet mest furu og gran, desuden birk,
asp, or, Ion, rogn, selje, pil og ask, ikke lidet ek, ogsaa lind,
barlind og alm.
De bedste skoggaarde i herredet er Simonstad, Tveit, Eisland,
Tviland, Epletveit, Oie, Katteraas, Gangshei, Harstveit, Askeland,
Jørundland, Bamse, ytre, Haakondal, Tveit og Skjægç/edal.
Gaarde som (Hand, Hillestad, Baas og Sigridnes har store vidder
og produktiv mark, men skogen er udhugget paa lavmaal.
Skogens dimensioner er gaaet betydelig tilbage.
Herredets skoge leverer meget større salgslast og endnu mere
smaatommer (props, sliberilast o. lign.).
Ved Negaarden sælges brændeved.
Middelprisen i 1900 pr. meterfavn brændeved, fremført til
forbrugsstedet inden bygden, var: 11 å 12 kr. for birk, 8 å 9 kr.
for furu og 8 ä 9 kr. for or.
Middelprisen i 1900 pr. tylvt bygningstommer var 26 å 30 kr.
Den almindelige dimension var 24 fod 6 tommer.
Af herredets skog tilhører forholdsvis lidet udenbygdsboende.
Der er i herredet noget snaumark skikket til skogkultur.
Saaning og plantning, udgrøftning af skogmyr og indsamling
af kongler til udvinding af træfrø foretages næsten ikke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
