Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.248
NEDENES AMT.
1890. 1900.
Gjeter........12 6
Svin........ 38 54
Høns........ 246 289
Bikuber.......— 2
Kvæget er for det- meste stedegent, men i den senere tid
noget blandet med telemarksracen.
Salg af husdyr er af nogen betydning. Alle heste kjobes for
behovet og sælges- som gamle.
Salg af hornkvæg og faar er tiltaget noget.
Der sælges ikke kjød og flesk.
Melkeproduktionen er tiltaget lidt, men melk sælges ikke.
Lidt smør sælges.
Skogen, furuskog og granskog, er væksterlig, paa enkelte
steder endog meget væksterlig. Af birk og anden løvskog er
der lidet.
Herredet er i regelen skogbevokset paa fjeldene og i dalene,
hvor disse ikke er opdyrkede. Der er ogsaa nøgne fjelde, hvor
der kun er lyng, mos og lidt fjeldbirk.
Foruden gran og furu vokser af løvskog ek, asp, birk samt
flere andre løvtræer.
Af træsorter er der væsentlig furu og kanske 1/ao gran. Skogen
er gaaet betydelig tilbage i dimensioner.
Herredets skoge leverer megen storre salgslast (sagtømmer
og anden større rundlast), men lidet smaatommer (props,
sliberilast og lignende).
Brændeved kjøbes og sælges ikke.
Herredet sælger lidt bord, men forøvrigt blot rundlast. Der
kjobes lidt høvlede og pleiede bord.
Af herredets skog tilhorer ca. Vie udenbygdsboende.
Der er noget snaumark skikket til skogkultur.
Der foretages lidet saaning, plantning og udgrøftning af
skogmyr.
De bedste skoggaarde i herredet er Stoveland, Stie, Sneløs,
Herefoss, Gauslaa og Bjelland.
Myrer. Der er ikke faa myrer, flere gaarde liar 10—50
maal myr. En del er muldmyrer skikkede for dyrkning.
Myrerne anvendes som slaatteland og til havnegang.
De mange myrer tilligemed smaavande, tjern og bække lægger
hindringer iveien for færdselen om sommeren og især i
floni-ti derne.
Men til gjengjæld kan der om vinteren, da den meste
skogdrift foregaar, være en let og bekvem fremkomst over de mange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
