Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HEREFOSS HERRED.
253
Hans Peter Odderbeeh og liustru Maren Nielsdatter skjænkede
50 rdlr. til sognets mest trængende.
1856 udgjorde legatets hovedkapital 25 spd., hvortil kom en
beholdning af 10 spd. 116 sk.
Hovedveie. Hovedveien fra Rorevatns sydende om
Smd-levatn og vestom Kilandsvatn i Landvig kommer ind i Herefoss
og forer paa Bægervatns vestside til gaarden Aamli ved
Herefoss-fjordens sydende. Uen paabegyndtes for flere aar siden og er
nu færdig til Aamli gaard ved Herefossf jordens sydende.
Længden er inden Herefoss 4 ä 5 km.
Endvidere er der følgende hovedveie:
1. Fra Froland mod Mjaavatn til Herefoss kirke er bygget
som bygdevei og omklassificeret til hovedvei. Længden er 8.4 km.
inden Herefoss. Det er en 4 og 6 alen bred pukvei, stigning
antagelig 1:12 og 1 : 15.
2. Veien fra Landvig ved Sneløsvatn over Koveland til
sammenstod med ovennævnte vei er pukvei med bredde og stigninger
som i forannævnte. Længden inden Herefoss er 6 km. Den er
bygget som bygdevei og omklassificeret til hovedvei.
Længden af hovedveie i Herefoss herred er 22.2 km.
Tovdalsveien fra Birkenes grændse ved gaarden Rislaa til
gaarden Aamli bygges for tiden og afleveres høsten 1904; den er
en flad, 4 og 6 alen bred chaussee.
Langs Tovdalselven söndenfor Herefossf jorden og op
Risdalen paa vestsiden af elven bygges for tiden hovedveie.
Andre rodelagte kjøreveie. Bygdeveien til Birkenes
grændse fra Herefossf jorden og i Risdalen ombygges for tiden som
hovedvei, saa Herefoss ingen andre bygdeveie har end en del af
Lauvraksveien og til Koveland og Bjorvatn, tilsammen 6 å 7 km. grusvei.
Bygdeveienes længde er altsaa 6 ä 7 km.
Rideveie. Veien fra Herefoss kirke nordover langs
Gauslaa-fjord og Tovdalselv til grændsen mod Mykland er ridevei.
Veien fra Koveland, hvor kjøreveien ender, sydover ind i
Landvig var tidligere præstevei fra Landvig til Herefoss kirke;
det er en taalelig kløvvei.
For anlægget af veien fra Herefoss kirke til Froland,
benyttedes en kløvvei, der omtrent fulgte den nuværende hovedvei
fra Herefoss kirke til Lundtveit og derfra gik over til Espestøl,
Koveland og Hovatn ind i Froland forbi Usvatns sydende til
Frolands værk. Veien fører over myrer og ur, op og ned af
hei-erne og er en høist maadelig kløvvei.
Fra Herefoss forer en rodelagt ridevei langs Herefossfjords
østside til Aamli, hvorfra den som kjørevei fortsætter videre ind
i Birkenes herred.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
