- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IX. Nedenes Amt. Anden del (1904) /
284

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

284

NEDENES AMT.

Skog. Herredets skoge maa siges at være temmelig
vækster-lige; der er især furuskog og granskog og tildels løvskog. Asp
og ek forekommer som kratskog efter udhugsten af naaletræerne.

Skogen er medtagen ved hugst, men der er god skogbund
og hurtig vækst.

Af træer vokser i herredet furu, gran, ek, asp, lon, alm,
lind, birk, or og flere træsorter.

Der solgtes tidligere meget skibstømmer.

De bedste -skoggaarde i herredet er Landbø, Brekken,
Skjulestad, Skjevestad. Vaaje og Fløistad.

Skogbestandens tæthed er gaaet tilbage, ligeledes skogens
dimensioner.

Herredets skoge leverer meget større salgslast (sagtømmer og
anden større rundlast) og noget smaatommer (props, sliberilast

o. lign.).

Salg af brændeved er af betydning for herredet.

Middelprisen i aaret 1900 pr. meterfavn brændeved, fremført
til forbrugsstedet inden bygden, var: 15 kr. for birk, 12 kr. for
or, 14 kr. for furu og 13 kr. for gran.

Middelprisen i aaret 1900 pr. tylvt bygningstømmer var
30 kr. Den almindelige dimension var 7 tommer top.

Næsten al herredets skog tilhorer inden by gdsboende.

Der er ikke meget snaumark skikket til skogkultur.

Der foretages lidet saaning og plantning, men endel
udgrøftning af skogmyr og lidt indsamling af kongler til udvinding af
træfrø.

Myrer af stor udstrækning findes ikke.; der er mest
mosemyrer med daarlig adkomst.

Der er muldmyrer paa gaardene Vaaje. Brekken og Tveide og
tildels paa Hauyereid i Stokken.

Der er nogle torvmyrer; torv bruges ikke til brændsel, men
noget til strøelse.

I Stokken er kystfisket af nogen betydning for
husholdningen. De sædvanlige redskaber er garn og ruser.

1 Østre Moland herred var der i 1899 9 industrielle
anlæg med 53 mand og 4 motorer med 57 hestekræfter:

Samlet Motorernes Motorernes
arbeidsstyrke, antal. hestekræfter.

3 grubedrifter. . . 20

2 skibsværfter . . 14

3 sagbrug .... 18 3 47
1 møllebrug ... 1 1 10

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:40:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/9-2/0304.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free