Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LANDVIG HERRED.
359
hvede, 1.40 hl. byg, 2 hl. havre, 3.35 hl. poteter og 7 kg.
græsfrø. 0.04 ar anvendtes til gulerødder og 0.10 ar til
kjøkkenhavevækster.
Landvig, 4 brugsuummere, af skyld 13.86 mark. Gaarden er
et leilændingsbrug. Husdyrhold i 1891 var: 1 hest, 7 kjør, 8 faar
og 2 hons. Udsæd i 1890 var: 0.40 hl. hvede, 0.40 hl. rug, 1 hl.
byg, 6 hl. havre og 6 hl. poteter. 0.50 ar anvendtes til
kjøkkenhavevækster.
Paa de under gaarden liggende 4 husmandspladse var
husdyrholdet i 1891: 1 hest, 1 ko, 2 svin og 8 høns. Udsæd i 1890
var: 2.10 hl. havre, 1.05 hl. havre til grønfoder og 15.50 hl.
poteter. 0.30 ar anvendtes til kjøkkenhavevækster.
Landvig, af skyld 11.44 mark. Husdyrhold i 1891 var: 1
liest, 5 kjør, 1 svin og 2 høns. Udsæd i 1890 var: 0.70 hl.
hvede, 1.05 hl. rug, 1.05 hl. byg, 2.80 hl. havre og 5.60 hl.
poteter. 0.80 ar anvendtes til kjøkkenhavevækster.
Landvig havde i gammel skyld 8 huder og var en af de
betydeligste gaarde i amtet; den har givet hovedsognet navn, og
sognets kirke ligger paa dens grund. I de første tider efter
reformationen var Landvig kronens eiendom.
Ved mageskiftebrev af 30te april 1583 blev den af Fredrik II
overdraget adelsmanden Jacob Friis og blev da en adelig
sæde-gaard.
Eiendommen blev i mere end et aarhundrede i Friisernes
familie. Gaarden mistede sine adelige rettigheder, da den ved
skjode af 23de september 1687 blev solgt til 2 uadelige af den
daværende eier Anders Friis. Han var ved ægteskab med jomfru
Brynilde Teiste bleven eier af Lunde og Hanauger sædegaarde paa
Lister og solgte derfor sin fædrenegaard.
I en notis i den geografiske opmaaling heder det, at slægten
Friis beholdt gaarden udelt indtil 1815, da den udstykkedes i S
lige store dele mellem 2 brødre og 4 søstre, saaledes at hver af
brødrene erholdt 2 dele og søstrene hver 1 del.
Af samtlige disse solgtes parcellerne straks derefter til andre,
saaledes at ingen af den gamle slægt blev boende paa gaarden.
Der findes omkring i bygderne ikke saa faa, som nedstammer
fra familien Friis.
Hesthaven med en parcel af Valnestrand, af skyld 12.23 mark.
Husdyrhold i 1891 var: 1 hest, 7 kjør, 1 ungfæ, 1 kalv, 4 faar,
1 svin og 4 høns. Udsæd i 1890 var: 0.70 hl. hvede, 2 hl. byg,
4 hl. havre, 10 hl. poteter og 10 kg. græsfro. 0.10 ar anvendtes til
gulerødder, 0.10 ar til kaalrabi og 0.25 ar til kjøkkenhavevækster.
Møretraa, øvre og nedre, af skyld 11.89 mark. Husdyrhold i
1891 var: 1 hest, 8 kjør, 2 ungfæ, 4 faar og 6 høns. Udsæd i
1890 var: 0.70 hl. hvede, 0.70 hl. rug, 0.70 hl. byg, 6.30 hl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
