Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FJÆRE HERRED.
377
den har været benyttet til ager, skjønt den nu er bevokset med
lyng eller skog. Paa Jortveid er der en mod sydvest heldende
større bakke, som kaldes «Kornbrækken». Den viser tydelige spor
af inddeling i teiger. Nu er den bevokset med gamle eketræer.
Eide herreds matrikulskyld er 271.15 mark.
Eide herred har ifølge den trykte matrikulfortegnelse 34
gaardsnummere, hvilke efter herredets nuværende matrikulskyld
havde en gjennemsnitsskyld af 8 mark.
Ved udgangen af 1890 var herredets gaardsnummere delt i
133 særskilt skyldsatte brug, hvilke igjen efter opgaverne ved
folketællingen i 1891 var samlet i 118 selvstændig beboede
brug, hvis gjennemsnitlige størrelse efter deres matrikulskyld var
2.24 mark.
7 brug af skyld 5.96 mark var skog eller vand eller lignende
ubeboede skyldsatte brug.
Ved udgangen af 1895 var herredets gaardsnummere delt i
138 særskilt skyldsatte brug og ved udgangen af 1900 i 146
brug med en gjennemsnitsskyld af 1.85 mark.
Gjennemsnitsværdien af skyldmarken Var efter de officielle
statistiske beregninger for Sand thinglag: i 1891—95 2 182 kr.,
1 1893—97 2 106 kr., i 1895—99 1 935 kr., i 1897—1901
2 008 kr.
Efter den officielle statistiks inddeling af de selvstændig
beboede brug i 1891 havde i Eide herred 26 brug en
matrikulskyld af indtil 0.50 mark, 14 brug en matrikulskyld fra 0.51 til 1
mark, 48 brug en matrikulskyld fra 1.01 til 3 mark, 20 brug en
matrikulskyld fra 3.01 til 5 mark, 9 brug en matrikulskyld fra
5.01 til 10 mark, 1 brug en matrikulskyld over 10 skyldmark.
Alle opgaver over husdyrhold og udsæd m. m. er fra
opgaverne ved folketællingen i 1891.
Herredets største jordbrug er :
Nørholm (i bind I, pag. 143—144 staar gaarden feilagtig
kaldt Rørholm) var forhen en adelig sædegaard, tilhørte mod
slutningen af det 16de aarhundrede Pross Lauritzen (af Hørbyslægten),
han var befalingsmand over Nedenes len og døde 1596 som
lagmand i Skien, siden svigersønnen Knud Knutzen, ligeledes
lagmand i Skien, og derefter dennes søn Pross Knutzen, som 1631
var kong Kristian den fjerdes agent i Sverige og 1633 blev
forlenet med Tønsberg len. Aar 1648 tilhørte gaarden hans
næstsøskendebarn Peder Brocbenhuus til Nørskov i Fyen, der faldt
som oberstløitnant i Skaane 1676, dog var gaarden efter
matrikulen af aar 1668 ikke længere sædegaard. Dens skyld var i
1648 4 huder, og det underliggende gods i Landvig sogn skyldte
51/4 hud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
