Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VESTRE MOI.AN’D HERRED.
387
H a v li e i herredet er:
Humlesund havn mellem Bergsø og Humleø er vel trang og
vindbar, men har god holdebund, ler, paa 19 m. vand.
Indløb er der fra vest, syd og øst; det østre er det bedste,
da det har det rummeligste vand og de sikreste landmærker.
Ved Brevig, tæt nord for Humlesund, mellem Bergsø og
fastlandet, er en god, tryg havn med 15—22.5 m. vand og
ler-bund. Indløbet er snævert, men dybt.
Mellem Katholmen og Lyngholmen nord for Fugleholmen er
ankerplads paa 9—11 m. vand og græsbund.
I Klingsund ved fastlandet er ankerplads paa 7.5—11 m.
vand og sandbund.
I Østre Hestholmbugt, paa Skogerøens østside, er en noksaa
god ankerplads paa 13—15 m. vand og lerbund, men der er
vanskeligt at komme seil.
I Vestre Hestholmbugt, paa Skogerøens sydside i nordvest for
Lyngholmen, er en stoppeplads med 15—19 m. vand.
I Skallefjord er en ret god havn ved gaarden Skalle med
17—30 m. vand og lerbund. Indløbet gjennem Asperøsund er
trangt, men rent.
Ved Runden paa Justøens nordside er et stoppested for
indtil 2.2 m. dybtgaaende fartøier. Østlig vind sætter dønning.
Brekkestø var før en af de mest søgte udhavne ved kysten.
Havnen, der nu kun sjelden søges af skibe, var tidligere ofte
fuld af skibe, især om høsten og vinteren. Her laa hollandske
gammeldagse skibe, hvor skibsføreren ofte havde sin hele familie
ombord. Tyskland var talrig repræsenteret af fartøier, som især
forte hvede til England. Her er to havne ved Brekkestø:
Brekkestø ytre havn, mellem Risholmen, Store Sandvigholmen
og Ruholmerne, har vistnok havn for adskillige fartøier, men
indlobene er meget urene, og havnen er ikke synderlig beskyttet mod
vinden ved de udenfor liggende låve holmer, og der er flere boer
og grunde flak. Dybden er fra 26 til 30 m. med lerbund.
Brekkestø indre havn, mellem Justø, Ullerø og Gaupeholmen,
er meget trang, men godt beskyttet. Dybden er 13 m. med
mudderbund. Indseilingerne fra den ytre havn er snævre og
urene.
Paa Nødingen er som dagmærke opsat en hvidmalet, afkortet
pyramide med kors paa toppen. Indseilingen til havnene er
desuden forsynede med mærker og ledevarder.
Saaledes er sjømærket Mebøvarden paa Justøen en regulær
firkantet, 5 alen høi stenbygning.
Reierskjær mærke var før en kanon, som stod paa druen;
denne blev flere gange bortskyllet af sjøen.
Paa Reierskjær er nu en hvid- og sortmalet stenpyramide.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
