Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VESTRE MOI.AN’D HERRED.
389
Strækningen inde i landet, mellem Høvaag i vest, Birkenes
i nord og Landvig i øst, har megen udmark skikket til dyrkning.
Man er i senere tid begyndt at grøfte myrerne for at plante
skog, hovedsagelig furu og grau.
Hjemmehavnene er i regelen utilstrækkelige, men de er
blevet bedre, efterat skogen er stærkt hugget. Havnegangene
benyttes kun i de indre bygder og paa de største gaarde, som nu
begynder at indhegne sin skog og havnegang.
Fjeldbeiter og fjeldslaatter er der ikke.
Kreaturhold samt fjærkræ i Vestre Moland:
1890. 1900.
Heste .... . . . . 84 94
Storfæ . ... 744 626
Faar .... . . . . 301 155
Gjeter. . . . . 5 1
Svin .... . . . . 94 100
Høns .... . . . . 1565 2 832
Ænder . . . . 16 7
Gjæs .... 2 —
Bikuber . . . . . 85 191
Kvæget er blandet med setesdalskvæg og telemarkskvæg,
enkelte blander med kvæg fra Lyngdal og Kvinesdal, som
begynder at blive skattet for sin melkeevne og nøisomhed.
Det almindelige vinterfoder pr. kreatur i 1900 var: hest:
1280 kg. hø, 040 kg. halm og 420 kg. havre, ko: 1280 kg. hø,
320 kg. halm og 200 kg. rugklid, faar: 200 kg. hø.
Der sælges husdyr til slagt, men heste kjøbes for bygdens
forsyning.
Svineavlen er ikke tiltaget, men der sælges kjød og flesk.
Melkeproduktionen er tiltaget, og der sælges meget melk.
Skog. I de indre bygder og omkring Grimevatn er skogen
væksterlig; kysten er temmelig nøgen.
Af træer vokser i herredet hovedsagelig furu og noget gran
samt ek og noget birk og asp.
Skogens dimensioner er gaaet tilbage.
Herredets skoge leverer noget større salgslast (sagtømmer og
anden større rundlast) og smaatommer (props, sliberilast o. lign.).
Salg af brændeved er af betydning for herredet.
Middelprisen i aaret 1900 pr. meterfavn brændeved,
fremført til forbrugsstedet inden bygden, var: 13 kr. for birk, 11 kr.
for or, 11 kr. for furu og 11 kr. for gran.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
