Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.-402
NEDENES AMT
havnen er der brygger og værfter. Inderst fra havnen strækker
derhos bebygningen sig i nordlig retning.
Som byens hovedgade maa vel Storgaden regnes, hvilken gaar
halveirkelformet rundt havnen efter dennes form.
Imellem Storgaden og havnen ligger da, som nævnt,
bryggerne og værfterne og ligesaa stationen for
Lillesand—Flakksvatn-banen.
Fra Storgadens vestligste del gaar mod sydøst den kun
delvis bebyggede Rosenborggade, og østenfor denne ligger
dampskibs-bryggen, hvor de større dampskibe lægger til.
Lidt nordenfor denne ligger stationen for
Lillesand—Flakks-vatnbanen; stationsbygningen er et træhus i ringe høide over
havet.
Ved havnens nordligste og midtre del ligger toldboden og
nær denne en brygge for mindre dampskibe.
Paa havnens østside ligger der værfter.
Fra Storgaden gaar i nordlig retning Vestregade og længere
ost i nordvestlig retning Østregade, hvilke gader gaar sammen,
hvorpaa Østregade fortsætter i Øvregade.
Langs disse gader ligger den meste bebygning. Ved
Vestregade ligger folkeskolen.
I byens nordligste del gaar mod vest Lundemogaden og
Bro-gaden. Fra Østregade gaar mod nordøst Storgaden og
Brentemo-gaden, og nordlig for denne sidste ligger middelskolen.
Fra Strandgaden gaar i nordøstlig retning Xygaardsgaden, og
sydøstlig for denne ligger dominerende Lillesand kirke.
I Lillesand er endestation for Lillesand—Flakksvatnbanen, og
et stoppested Stene paa denne bane ligger ogsaa i Lillesand
ladested (se bind I, pag. 642).
Hyen og dens fortid. Lillesand var, som berørt, først en
plads, som hed Sanden. Folk, som fra øerne og udhavnene
skulde til Vestre Moland kirke, reiste gjennem Lillesandsfjorden
og over pladsen Sanden, da denne vei for dem var den bekvem
meste. Stedet blev saaledes et gjæstgiversted.
Indtil 1663 var denne plads krongods.
Den første kjendte beboer af pladsen Sanden liedte Jakob
Justsen Wolff; han boede der i 1636 og var gjæstgiver.
Efter hans dod giftede enken sig med Borge Truelsen, som
den 16de april 1663 kjøbte pladsen Lillesanden, som den da
kaldtes, af Fredrik III. Skjødet blev stadfæstet den 16de april
1664 af Fredrik III, læst og forkyndt paa Sandens vaarthing den
14de april 1665.
Lillesanden var 1708 skyldsat og saaledes ikke længere
husmandsplads, men gaard. Sandsynligvis var den skyldsat som selv-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
