Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.-404
NEDENES AMT
til Danmark; men dette er nu ophørt. Hvad der skjæres
paa byens to dampsage, er nu næsten udelukkende planker og
hattens.
Lillesand havde før en betydelig flaade af gamle
trælastdragere, men der hyggedes ogsaa mange førsteklasses skibe.
Byen har i de senere aar snarere forøget sin flaade ved at
ind-kjøbe ot halvt snes jernskibe, som har lønnet sig, og som man
har kunnet faa for en rimelig pris. Byens formue kan derfor
antages at have- holdt sig omtrent uforandret.
Ved Stikselven ligger Kalveli træsliberi, som skiber træmasse
og pap over Lillesand. Ved værfterne foregaar der fremdeles
skibsreparationer.
Oplandet er væsentlig et skogdistrikt, med god væksterlighed.
Havedyrkningen har i de senere aar tiltaget; der sendes
jordbær til Kristiania.
I 1896 sattes jernbanen Lillesand—Flakksvatn i drift.
Man havde ventet, at Flakksvatnbanen skulde have bragt
Lillesand nyt liv. Indenfor Lillesand ligger omkring Flakksvatn ikke lidet
skog. Lillesand satte derfor en noksaa betydelig sum i banen.
Lasten gaar med banen i uforædlet stand til Lillesand, men
herfra flødes den til Arendal.
En hel del af traflken fra det ganske gode opland er gaaet
tabt. Banen har gjort, at større landhandlerier med fordel kan
forsyne bønderne med varer og opkjobe deres produkter. Det
næringsliv, som før tilhørte byen, er indtil videre gaaet tabt
for den. Det er muligt, at den stagnation, som nu gjør sig
gjældende, er den, som naturligen folger, naar et nyt og saa
mægtigt kommunikationsmiddel som en jernbane er begyndt at
fungere.
Det faste fjeld ved Lillesand er glimmergneis og gneis.
Vakre friktionsstriber med retning ostsydøst forekommer nær
dampskibsbryggen.
Sand danner paa store strækninger undergrunden.
Havn. Lillesand havn er god, skjønt kuling fra sydsydøst
til østsydøst sætter noget sjødrag ind. Holdebunden er overalt
god, for det meste ler, delvis sand. Dybden er inderst i havnen
17—20 m. Herfra stiger bunden udover, saa at der midt i
havnen, noget indenfor ballastskufferne ligger er grundere
sandbanke paa 11—13 m.; herfra skraaner igjen bunden jevnt af
udover mod fjorddybet. Midtveis mellem Kokkenes og
Hjulebod-pynten er dybden 45 m. Paa østsiden af havnen langs de
derværende beddinger er en dybere rende.
Ankeret bør sættes paa den ytre skraaning af omtalte sand-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
