Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LILLESAND LADESTED.
409
I Lillesand var i 1902 38 fartøier af gjennemsnitlig 508.4
tons og 11.76 uiand.
Af de i Lillesand hjemmehørende skibe var 34 over 50 tons
med gjennemsnitlig 564.65 tons drægtighed og med 12.7 mands
besætning.
Lillesand havde i 1902 1 dampfartøi paa 629 tons
drægtighed med 15 mands besætning og 37 seilfartøier paa tilsammen
18 690 tons drægtighed med 432 mands besætning.
Af mere end 50 tons drægtighed var foruden de nævnte
dampskibe 33 seilskibe, gjennemsnitlig af 562 tons drægtighed og 12.6
mands besætning.
Under 50 tons drægtighed var 4 seilskibe paa tilsammen 121
tons med 16 mands besætning.
I Lillesand var i 1902 1 dampskib paa 629 tons drægtighed
tilkjøbt eller overflyttet fra andet indenlandsk sted.
Industri. Skibsbyggeri var for Lillesand en vigtig
næringsvei.
Med skibsbyggeriet er det gaaet tilbage. I femaaret 1891
—95 byggedes 5 skibe med samlet drægtighed 2 088 reg.-tons.
Paa skibsværfterne arbeidedes desuden med reparationer af skibe,
dels hjemmehørende og dels fremmede havarister.
I femaaret 1896—1900 var der ingen skibsbygning.
I Lillesand var der i 1899 7 industrielle anlæg med 70 mand
og 3 motorer med 186 hestekræfter
Samlet Motorernes Motorernes
arbeidsstyrke. antal. hestekræfter.
1 jernbanedrift. . . 16 2 180
4 skibsværfter ... 51 — —
1 sagbrug og høvleri 2 1 6
1 bageri..........1 — —
Paa Saltholmen, hvor nu fyret ligger, har der været et
saltkogeri i krigens tid, 1807—14
Under krigen manglede man i høi grad salt. Under tørveir
om sommeren kunde man se en hel del folk fare langs kysten
paa Justøen og de andre øer og holmer for at pille op de smuler
salt, som laa igjen efter det fordunstede havvand, som af
bølgerne var kastet op i pytter og mindre forsænkninger.
Det offentlige søgte at opmuntre saltkogiiingen, og Hans
Nielsen Hauge blev taget ud af fængslet for at finde et bekvemt
sted, og han valgte omegnen af Lillesand. Han lod gjøre pander
i Kristiansand af medbragte jernplader, og efter 3 ugers forløb fik
han kogeriet istand og tilvirkede daglig 2 tønder salt, af hvilket
det bedste solgtes for 10 rigsdaler tønden, det slettere for 8.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
