Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HØVAAG HERRED.
419
1890. 1900.
Svin.......31 198
Høns ....... 791 3000
Ænder....... 2
Gjæs.......— 4
Bikuber......39 144
Kvæget er blandet med ayrshireracen og telemarkskvæg.
Husdyr sælges ikke. Heste kjobes for bygdens forsyning.
Endel kjød og flesk sælges.
Mælkeproduktionen er tiltaget lidt, og meget melk sælges.
Der sælges lidet smør.
Skogen er væksterlig, især trives eken godt. Der er noget
furu, men lidet gran og birk.
Der vokser i herredet furu, ek, gran, birk, ogsaa asp, or og
endel andre løvtræer.
Høvaag herred er i regelen skogbevokset, naar undtages
landet ytterst ved kysten og enkelte høider.
Flere steder er overmaade gode skoge, saaledes vest for
Steindalsfjord og Isefjærfjord og mellem disse fjorde.
Mellem Hellesvig og Kvevig vokser kristtorn.
Skogen er mere end tilstrækkelig for behovet. Her afsættes
skibstømmer af ek og furu, tømmer og bord samt ekebark og ved.
Halvøen paa Kvaasefjords østside er nu næsten skogbar,
men har engang været skogbevokset.
Skogbestanden og dimensionerne er gaaet mærkbart tilbage.
Herredets skoge leverer endel større salgslast (sagtømmer og
anden "større rundlast) og noget smaatømmer (props, sliberilast
o. lign.).
Salg af brændeved er af megen betydning.
Herredet sælger noget bord og planker.
Middelprisen i aaret 1900 pr. meterfavn brændeved,
fremført til forbrugsstedet inden bygden, var: 13 kr. for birk, 9 kr.
for or, 10 kr. for furu; gran sælges ikke her.
Middelprisen i aaret 1900 pr. tylvt bygningstømmer var
26 kr. pr. 24 fod.
Den almindelige dimension var 6V2 tomme top.
Næsten al herredets skog tilhører indenbygdsboende.
Der er noget snaumark skikket til skogkultur.
Der foregaar lidet saaning eller plantning.
De bedste skoggaarde i herredet er: Vesterhus, Kvaase,
Ise-fjcer, Kjøstveid, Vestre Vallesvær, Trøe, Steindal og Østre Vallesvcer.
Myrer Heierne i Hovaag herred er i regelen myret, og
myrerne benyttes som slaatteland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
