Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYGLAND HERRED.
485
1890. 1900.
Høns....... 353 572
Ænder....... — 1
Bikuber...... 6 —
Kvæget er dels teleinarkskvæg, dels blandet med dette.
Salg af husdyr er af betydning for herredet.
Nogle faa heste sælges, men de fleste heste kjøbes for bygdens
forsyning.
Der sælges meget kjød og flesk.
Mælkeproduktionen er tiltaget lidt, men melk sælges ikke.
Noget smør sælges.
Skogen er væksterlig, især furu- og granskogen. Birk- og
aspeskog er der ogsaa.
Af træer vokser i herredet foruden furu, gran, birk, ogsaa
asp, selje, or, rogn, vier og ener, enkelte steder ek, ogsaa lidt
løn, ask, pil, lind og asal.
. Skog er der saavel paa lieierne som i dalene søndenfor Bjoraaen
og Haalandsdalen. Den øverste del af Gjengningshei og det ost
for samme liggende strøg er liden skog. Nordenfor ligger den meste
skog i dalene og paa dalskraaningerne.
Herredets skoge leverer større salgslast (sagtømmer og anden
storre riindlast) og noget smaatømmer (props, sliberilast og
lignende).
Herredet kjøber ikke bygniugstømmer eller brændeved.
Herredet sælger bord, planker og stav.
Middelprisen i aaret 1900 pr. meterfavn brændeved, fremført
til forbrugsstedet inden bygden, var: 10 kr. for birk og 7 kr.
for furu.
Middelprisen i aaret 1900 pr. tylvt bygningstømmer var 20
kr., den almindelige dimension var 15 fod og 7 tommer.
Kun en liden del af herredets skog tilhører
udenbygds-boende.
Der er noget snaumark skikket til skogkultur; kun lidet
saaning, plantning eller udgrøftning af skogmyr foretages.
De bedste skoggaarde i herredet er Bjoraa, Lauvland,
Galte-land, Syrtveit, Evje, Rosseland, Klep, Vaanne, Landsværk, Hogetveit,
Odde, Aasland, Aaneland og Tveit.
Myrer. Større myrer er der ved Vaanne, ved Landsværk.
ved Lauvland, videre Middagsmyren, Nonskarmyren, Gausemyren
og flere.
Ved Rosseland er Rosselandsstian og Stunsfjeldmyr a. Gaarden
Galteland har flere myrer. Hogetveit og Aamland gaarde har
ligeledes myr og endelig Haugen og Aaneland. Evje præstegaard og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
