Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50fi
NEDENES AMT.
Sydøst for Grønsætaaens dal er paa grændsen mod
Fyresdal og Tovdal en lang fjeldryg, i sin søndre del gjennemsat af
Furubudal, som er ubebygget og myrlændt.
Tordal begynder ved Tovsætvatn; i Bygland herred er den
en fjelddal, hvis bund optages af Tovdalselv, der af og til
udvider sig til smaa sjøer; dalen er myrlændt med talrige ssçtre.
Dalsiderne er skogbevoKsede og ikke meget steile.
Vest for Tovdalselven og dens kilder med fjeidsjøer og øst
for Setesdalen er en vid fjeldstrækning op mod Valle grændse.
Strækningen nord for Aaraksbødalen, øst for
Setesdalen og Byglandsfjord og vest for Tovdalselven s
v as dr ag har i nord grændsen mod Valle. Langs denne grændse
mod Valle er en række vande med afløb i Hovasaana og Heisaana.
Denne fjeldstrækning begrændses mod syd af Aaraksbødal og
dens sidedale Syrdalen og Grundvasdalen.
Fjelde i denne del af Bygland herred er: Drefslifjeld nær
Kilefjorden og det trigonometriske punkt Busætheia nordvest for
Tovsætvatn, Bysefjød og Grundvasnuterne; ingen af disse fjelde er
snedækkede aaret rundt.
Sydøst for Hovatn ligger Kviheia; nærmere hoveddalen ligger
Joddefjød. I denne del af Bygland er der mange sætre paa
heierne, i fjelddalene, i Hovasdalen, paa østsiden af det betydelige
Hovatn, og i Heisdalen.
Aaraksbødalen er i den nederste del mod Aaraksfjord bred
og velbebygget; længere op deler den sig i Hovasdalen. og den
trange Syrdal. Fra vandskjellet mellem Setesdalen og Tovdal
fortsætter den med smaavande og myrer opfyldte Grundvasdal
over til Tovdal. 1 Syrdal og Grundvasdal er kun nogle faa sætre;
en sætervei fører gjennem disse dale fra Setesdalen til Tovdals
øvre del.
Strækningen mellem Aaraksbødal med dens
sidedale i uord og Jordal i syd naar sin største høide i det
trigonometriske punkt Voileheia, 906 m. Her er flere
heistræk-ninger, skilte ved aabne smaadale med vande og sætre. Ogsaa
paa selve heierne er der, navnlig i den vestre del, mange sætre.
Sæter dale her er:
Juvvas dal og Iddedal, der gaar mod vest op fra Tovdal. Iddedal
staar igjen i forbindelse med Steinbudal; Steinbudalen igjen
udmunder i Sandvasdal, som fra Voilevatn kommer sydlig ned mod
Jordalen. Parallelt med denne gaar Skredlandsaanas dal, der ogsaa
er sidedal til Jordal. Heien mellem Skredlandsaana og
hoveddalen heder Sandnesheia.
Toppe mellem Aaraksbødalen og Jordal er:
Glaamaas, der har steilt fald mod Tovdal; Stuvestølheia og
Prækestolen ligger paa grændsen mod Aamli herred ; Nijieheia lig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
