Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYGLAND HERRED.
499
Lunnejuvet er endel toppe som Kaanesknappen, Horje og Husefjeld
langs Aardalsfjorden, Krabba og Nyøigarsnuten langs Lunnejuvet.
Syd for Lunnejuvet er nogle sætre paa heien.
Lognas dal er en høitliggende, aaben fjelddal, som kommer ind
i Bygland fra Valle herred og gaar ind i Aaseral herred. Den
har talrige fjeldvande, ved lrvilke der øverst er nogle fælægre,
længere -nede endel sætre og en enkelt gaard Arneberg.
Strækningen mellem Lognas dal og Monselvens
dalføre har i den sydlige del talrige smaadale med større og mindre
vande. Heien er nogen, naar undtages siderne ned mod Lognas
dal. 1 smaadalene og omkring vandene er gode beiter, og her
er endel fælægre og boder. Fra nord mod syd ligger flere større
vande, Reinlivatn, Kolsheivatn og Langevatn; de 2 nordre har
afløb mod øst gjennem smaadale mellem Reinliheia paa grændsen
mod Valle og Stenheia. Paa heistrækningen ned mod grændsen
af Aaseral ligger Langevasnuten, Glimsnuten og det trigonometriske
punkt Skrivernuten, det sidste paa Aaseral grændse.
Rehornheia ligger nærmest grændsen mod Valle, længere syd
ligger Kolsheia med Østavasnuten, og endelig sydligst Pytteheia.
Paa denne hei holdt tidligere til flokke af rensdyr, helst paa
Renshornhei.
Monselvens dalføre begynder nær grændsen mod Valle, hvor
en lav aasryg skiller det fra Sanddal.
Monselvens dal er en aaben fjelddal med talrige og store
vande: Rustadvatn, Monsvatn, Langeid Monsvatn, og sydligere
Gaukheivatn, Øivatn og Stigelvatn; omkring disse ligger lægre
og boder og ved Stigelvatn en enkelt fjeldgaard, Pytten. Dalen
har beiter, men ikke skog.
Heien mellem Monselvens dalføre og Kvinas
dal har talrige smaadale og i den søndre del vande. Fjeldene
er nøgne og med ru overflade.
I den nordre del er heien smalest.
Toppe er Bergenuten nordligst nær Valle grændse.
Syd for Falkeheia er der rundere former og slakkere
skraaninger og brede dalfører med vande. En enkelt top, det
trigonometriske punkt Holmevasnuten, hæver sig over
omgivelserne.
Kvinas dal ligger paa en strækning af ca. 20 km. paa
grændsen mod Bygland herred. Dalen er i Bygland herred trang,
saa at bunden udfyldes af elven; af og til er der smaavande, og
i den søndre del den betydelige Kvifjord; her er kun en enkelt
gaard, Østre Kvine.
I Bygland herred er granit den almindeligste sten, men der
er ogsaa nogle felter af grundfjeldets lag, saaledes paa begge sider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
