Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50fi
NEDENES AMT.
sidedale Aaraksbødal, Jordal og Aardal. Paa Ostheia er der ingen
gaarde, men sætre.
I dalførerne i Vestheia er kun faa gaarde, Arneberg i Lognas
dal og Pytten i Monselvens dalføre. Dette er høitliggende
liei-gaarde, hvor kornet ofte fryser.
I Setesdalen ligger de fleste gaarde paa dalens østside, og
her ligger ogsaa alle Bygland herreds kirker. Ved Langeid, Austad.,
Aaraksbo og Jordalsbø ligger gaardene i klynger.
Til gaarden Laurdal hører to dale, Lonedalen og Xautedalen,
hvor der er beiter og slaatter. Den første af disse skal have
havt otte gaardmænd, og efter sagnet har her været et jernværk,
som vel ikke vil sige andet, end at jern her er tilvirket af
myrmalm. Nautedalen ligger en halv mil fra Lonedalen. Her skal
have været to gaarde ved navn Tveit og Tjetkumtveit.
Ved Morstøil i Sandnes vest for Frøisnes omtales spor efter
en kirke og adskillige gravhauge.
Flere sætre har tidligere været dyrkede som gaarde; saaledes
Leifsæter mellem Strømsfjord og Mjaavatn.
Om sommeren, naar vaararbeidet paa gaardene nede i
bygden er endt, flytter de fleste, tidligere næsten alle, til heis og
lader gaardene staa øde.
Alle storre gaarde har to eller tre sætre, saaledes at man
flytter fra den ene til den anden, eftersom heislaatterne og
beites-marken er udnyttet.
Bygland herreds fleste sætre ligger paa Østheia, mange i
Lognas dal og mellem denne og Setesdalen.
Sætrene ligger gjerne 2, 3 eller 4 paa samme sætervold;
sæterhuset bestaar ofte af et eneste rum, -2.5—3 ni. i firkant,
med jordgulv og aare Langs de tre vægge er senge opspigrede.
Ovenover sengene paa alle fire vægge staar melkeringene.
Vest for Lognas dal er i dalene og ved indsjøerne ofte hellere,
o: større stene, som ved en tilmuring paa siderne blev
opholdssted for driftebonderne.
Undertiden er fælægrene opførte af træ og kaldes da boder.
Bygland herreds matrikulskyld er 931.56 mark.
Bygland herred har ifølge den trykte matrikulfortegnelse 69
gaardsnumuiere, hvilke efter herredets nuværende matrikulskyld
havde en gjennemsnitsskyld af 13.50 mark.
Ved udgangen af 1890 var herredets gaardsuummere delt i
260 særskilt skyldsatte brug, hvilke igjen efter opgaverne ved
folketællingen i 1891 var samlet i 165 selvstændig beboede brug,
hvis gjennemsnitlige størrelse efter deres matrikulskyld var 5.62
mark.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
