Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50fi
NEDENES AMT.
Paa stranden langs fjorden mellem Bygland og Lauvdal ligger
stenroser, især i mængde omtrent V* mil fra præstegaarden.
Runerne fra Bygland herred er omtalte før under
«Forhistorie» (bind I, pag. 722).
Bygland k i r k e’ er en korskirke af tømmer med 400
siddepladse, opført 1840.
Byglands kirkja var Bygland hovedkirkes gamle navn.
Aa r dal kirke er en ottekantet tømmerkirke med 200
siddepladse, opført 1827.
Ardals kirkja var Aardal annekskirkes gamle navn.
Austad kirke er en laugkirke af tømmer med 300
siddepladse, opført 1877—80.
Aubastaba kirkja var Austad annekskirkes gamle navn. Den
er flyttet til Tveit længere op paa elvens anden side.
Sandnes kirke er en langkirke af tømmer med 220
siddepladse, opført 1844.
Sandness kirkja var Sandnes annekskirkes gamle navn. Den
maa være fra den’ katholske tid, uagtet den først nævnes 1559.
Legater. Knud Olsen Haugaas legat anvendes til trængende
af Bygland sogn og i regelen til beklædning for saadanne.
Til Bygland kirke gav Christopher Gjøe’s frue i 1628 et par
messinglysestager, og borgermester Laurits Christensen i 1651 en
kalk og disk af sølv, vægtig 26 lod.
Til Sandnes kirke skjænkede Michael Léon, ved testament af
28de januar 1775, 60 rdlr., der senere er forbrugt.
Hovedveie. Den vestlandske hovedvei kommer ind i Bygland
herred ved Guldsmedmoens færgested og fører langs østsiden af
Aardalsfjord, Fanefjord og Byglandsfjord til Storstrømøren mellem
Urviken og Bjaafjord, hvor den paa en i 1857—60 opført bro
fører over til vestsiden; den gaar videre langs Bjaafjord,
Sand-nesfjord og Aaraksfjord til Ose og følger derefter Ottras vestside
til den kommer ind i Valle herred. Veien er en omkring aar
1840 anlagt, bakket grusvei med stigninger indtil 1 :4 og med
en gjennemgaaende kjørebredde af 3.8 m. Af bakkerne i
Bygland herred er Fanekleven mellem gaardene Langerak og Lauvdal
den største. Paa 706 m. længde stiger den 106 m. eller 1 : 5 og
1 : 7, derpaa gaar veien i bakker med 1:5 og 1:10 paa en
længde af 1569 m. ned til omtrent samme hoide, hvorfra
opstigningen paa sydsiden begyndte.
Broer er den før nævnte Storstrømmen bro; over et flomløb
er bygget en simpel bjælkebro i 3 spænd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
