Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYGLAND HERRED.
523
meget forskjellig bredde; bredest er den ved Valle kirkebygd,
hvor den gaar op til ca. 2 km., medens andre steder, som ved
gaarden Dale og ved pladsen Kalveneset, er dalbunden optaget
af selve elveleiet.
Dalsiderne er mere eller mindre steile; fjeldet paa den ene
side af dalen er næsten altid temmelig steilt, medens den anden
skraaner svagere. Dalens østside er steil navnlig under Rofjeld,
Einangen og Stomsfjeld.
Bykle kirke ligger 54(i m. o. h., Valle kirke 307 m. o. h.;
afstanden i længde er ca. 25 km. Hyllestad kirke ligger 14 km.
længere nede end Valle kirke, 252 m. o. h.
Strækningen nord for Lysedalen mellem denne
og grændsen mod Bykle har flere høider, som Voilenuten syd
for Hisdalen og længere vest Breiaanuten. Hisdalen gaar med
østlig retning fra Bykle herred ind i Valle herred, hvor den
udmunder i Setesdalen.
Lysedal har i den nedre del temmelig steile sider; den er
bevokset med furuskog og har gode beiter. Ovenfor Lysevatn
stiger dalbunden stærkt og bliver en høitliggende, mere aaben
fjel dd al, der forløber mod Siredalen grændse; dalen har nogle
sætre og fælægre.
Landet mellem Lysedal, Setesdalen, Hovvasaaens
og Kvinas dalfører samt grændsen mod Siredalen
optages af en del af det mægtige Riuvenfjeld, hvis høieste top
Urdalsknuten paa Siredalen grændse hæver sig 1413 m. o. h.
Riuven er en sammenhængende ryg med endel botndale paa
sydsiden; ^ ryggen sænker sig mod Setesdalen og gaar over i
lavere, flade aasstrækninger, skilte ved smaadale med forholdsvis
mange sætre. I Urdalsknntens kløfter ligger der næsten altid sne.
Det trigonometriske punkt Skamvasfjeld er en top paa Riuven.
Hovvaselvens dal er i udmundingen mod Setesdalen trang,
men bliver længere inde en bred, dels græsbegroet, dels
myrlændt sæterdal med talrige vande og adskillige sætre. Dens
øverste del staar i forbindelse med Urvi kvatn, Skamvatn og
Bots-vatn; omkring disse er talrige fælægre.
Kvinas dal begynder i Botsvatn; nedenfor dette er Kvinas
dal en trang fjelddal med steile sider, kun ved Juvvatn udvider
den sig noget, og her er et par sætre og fælægre. Nedenfor dette
vand danner Kvina grændsen mellem Valle og Siredalen, saa at
kun dalforets østside tilhorer Valle herred. Dalen er trang, men
af og til udvider den sig til store vande, Botsvatn, Roskrepfjord
og Øiarvatn; dette sidste ligger paa Valle herreds grændse. Dalens
bebygning er i Valle herred kun nogle fælægre.
Strækningen syd for Hovvasaaens dal, øst for
Kvina og vest for Setesdalen grændser mod syd til Bygland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
