Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYKLE HERRED.
537
Brattetveit, udtales Braattveit, af skyld 8.79 mark.
Husdyrhold i 1891 var: 1 hest, 5 kjør, 2 ungfæ, 3 kalve, 14 faar, 12
gjeter og 4 høns. Udsæd i 1890 var: 7 hl. byg, 7 hl. havre og
5 hl. poteter. 1.50 ar anvendtes til næper.
Tveiten, af skyld 6.63 mark. Husdyrhold i 1891 var: 3 heste,
7 kjør, 2 ungfæ, 5 storfæ, 29 faar, 6 gjeter, 1 svin og 4 høns.
Udsæd i 1890 var: 7.50 hl. byg, 7.50 hl. havre og 5.50 hl. poteter.
1 ar anvendtes t.il næper.
Paa den gaarden underliggende husmandsplads var
husdyrholdet i 1891: 2 faar og 2 gjeter. Udsæd i 1890 var: 0.30 ’hi.
bvg og 2.50 hl. poteter.
Kveste, skrives almindelig Kvestaä, af skykl 7.07 mark.
Husdyrhold i 1891 var: 1 hest, 6 kjør, 1 ungfæ, 3 kalve, 15 faar
og 9 gjeter. Udsæd i 1890 var: 4.20 hl. byg og 3.50 hl. poteter.
Paa den gaarden underliggende husmandsplads Lien var
husdyrholdet i 1891: 2 kjør, 1 kalv og 5 faar. Udsæd i 1890
var: 0.36 hl. byg og 3.SO hl. poteter.
Kveste (5.63) og 1 parcel (1.20) af Krassaaker, tilsammen af
skyld 6.83 mark. For 2 brugere er husdyrholdet i 1891
tilsammen opgivet: 1 hest, 8 kjør, 1 ungfæ, 2 kalve, 38 faar og
13 gjeter. Udsæd i 1890 var: 5.60 hl. byg og 5.60 hl. poteter.
1 ar anvendtes til næper.
Kveste, af skyld 6.73 mark. Husdyrhold i 1891 var: 2 heste,
6 kjør, 3 kalve, 8 faar og 7 gjeter. Udsæd i 1890 var: 5.60 hl.
byg og 4.20 hl. poteter. 1 ar anvendtes til næper.
En mærkelig stuebygning er der paa Kveste, hvilken er
ombygget omkring 1870 eller 1880. Det indre af den gamle
stuebygning med aarestuen er uforandret, men svalgangen
omkring huset er borttaget, og huset paabygget i høiden til 2 etager.
Maleren O. Isachsen omtalte før ombygningen stuen paa
Upp-igard Kveste som en af landets mærkeligste og fuldstændigst
bevarede vaaningshuse af den gamle slags. Der var egentlig to stuer,
gamli-stog» og «noje-stog», med et kot imellem begge, som
benyttedes til melkebur.
Der var indgang gjennem svalen til forstuen foran gamlistog,
som var en ægte gammel årestue med alt, hvad der karakteriserede
en saadan i .ydre, indre og løsøre, alt var i mindste enkeltheder
af gammelt præg; over døren i svalen var en indretning til at
hænge pile i. Alt tømmermandsarbeide var udført paa det
nøiagtigste, alle stokke glat skavede, og render udskavede til
prydelse saavel paa stokkene som paa alle planker til kovens og
nojestogs «skjaldtili» (.loftsgulv). Alt tømmer havde dimensioner,
soni>i lange tider ikke har været fundet i dalens skoge. Nojestog,
gamlistog og bur laa ved siden af hverandre i en række.
Nojestog havde skjaldtili og var halvandet stokværk høi; dens sval-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
