Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.->558
NEDENES AMT.
Større myrstrækninger er der øverst i Ottras dalføre ovenfor
gaarden Hovden.
Det er for det meste muldmyrer.
Der er multemyrer, men der sælges ikke multer.
Industrielle anlæg er der ikke i Bykle.
Handelssted i herredet er Byklum.
Bykle landboforening begyndte i 1893. Dens formaal
er ophjælp og forbedring af kreaturstellet. Medlemmernes antal
var 20 ved udgangen af 1900.
Der er ingen telegraf- eller rigstelefonstationer i
herredet.
Bebygning. Bykle har en længde efter dalen af 63 km.,
regnet til den øverste gaard Bjaaen. Herredet bestaar mest af
ubeboelige fjeldvidder. Naar undtages en større grænd omkring
kirken og en grænd i Nordbygden, er bebyggelsen meget spredt
efter Ottras dalføre, det 16 km. lange Botsvatns dalføre og det
10 km. lange Vatndals dalføre.
Sognets hovednæringsveie er fædrift, agerbrug, jagt og
bortleien af beitestrækninger. Fædriften er den vigtigste.
Kornavlingen er usikker paa grund af den høie beliggenhed over havet.
Beitestrækningerne giver nogen indtægt og vil sandsynligvis i
fremtiden blive af adskillig betydning for distriktet. Kun et par
gaarde (Trydal og Bjørneraa) har nævneværdig skog til salg.
Skogene i den øvre del af Bykle er paa udenbygdsboende
skogspe-kulanters hænder. Jagten er af megen betydning for distriktet.
Det er især rypefangsten om vinteren, som giver indvaanerne
anledning til et lønnende erhverv.
Bygdens folk søger tildels ud til andre bygder paa arbeide,
fornemmelig til Telemarken, dels ogsaa til Valle.
Den meste bebygning i Bykle ligger, som nævnt, omkring
Bykle kirkegrænd, 600 m. o. h., og bestaar af gaardene Mosdol.
Byklum fBykle) og Gjerdene (Joro).
Foruden i Kirkebygden er der enkelte spredte gaarde, der
hvor tverdale munder ud i hoveddalforet, saaledes Stavnes, Trydal
og Bjørneraa
Ovenfor Bykle kirke er i hoveddalføret kun 3 gaarde, Haslemo,
Berdal og Hovden, og i sidedalene 2, Vatndal og Breive, der
tilsammen kaldes fjeldgaardene. Disse er delt mellem flere
opsid-dere; kornet modnes her i regelen kun hvert femte aar. Vatndal
ligger over 700 m. o. h., hvorfor fædrift er hovednæringsvei.
Hoveddalføret har tidligere havt faste beboere helt opover
mod Breivatn. I Bykle kirkebygd fryser ofte kornet; hvert 3dje
aar regnes gjennemsnitlig som frostaar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
