Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
administrativ forføining, litt efter litt inddraget, og
i samme grad blev den hele lærerutdannelse
efterhaanden trukket ind under stiftsseminarene.
Av betydning i lærerutdannelsens historie er
stortingets beslutning av 24 mars 1866, ved
hvilken regjeringen anmodes om at ta under
fornyet overveielse de gjældende bestemmelser om
lærerseminarenes plan, virksomhet og ordning.
Paa foranledning av kirkedepartementet blev der
saa av skoledirektører og seminarbestyrere
fremlagt et motivert fællesforslag til almindelig
reglement (med undervisningsplan) for stiftsseminarene,
hvilket forslag ligger til grund for det reglement
som ved kgl. resolution av 31 juli 1869 approbertes
som gjældende for samtlige seminarer, og som
stod ved magt til vi fik seminarloven av 14 juni
1890. Reglementet av 1869 betegnet et utvilsomt
fremskridt; det var heldig at der kom en større
ensartethet ind i undervisningen og
eksamensordningen. Som nye fag i seminaret optok det
naturkundskap og gymnastik.
Om seminarenes formaal og ordning indeholder
reglementets første kapitel disse bestemmelser:
§ 1. Seminarenes formaal er at utdanne
almuskolelærere, som med et kristeligt sind forene de
kundskaber og den praktiske dygtighed som deres
kald fordrer.
§ 2. Undervisningen skal omfatte de ved
almuskolen lovbefalede undervisningsgjenstande
samt de fag og øvelser der have elevernes
uddannelse til lærere som særligt formaal.
Undervisningsmaaden bør, saavidt mulig, svare til den
man i almuskolen ønsker anvendt.
§ 3. Læretiden er to aar. Undervisningen
meddeles i to etaarige opadstigende klasser.
§ 4. Til hvert seminarium skal der høre en
øvelsesskole.
Undervisningsgjenstandene skulde efter planens
§14 være:
I 1. klasse.
Bibelhistorie 3 timer. Katekisme og forklaring
2. Bibelforklaring, søn- og helligdagsevangelium
2. Modersmaal 7. Regning 4. Musik 4 (deraf
1 spilletime om eftermiddagen). Historie 2.
Geografi 2. Naturfag 2. Skrivning 2. Tegning 2.
Opdragelses- og undervisningslære 2.
Gymnastik 3.
I 2. klasse.
Bibel- og kirkehistorie 1 time. Forklaring 2.
Bibelforklaring 2. Praktiske øvelser, 1 til
katekismus, 1 til forklaring og 1 til bibelhistorie, 3.
Modersmaal 6 (heraf mindst 1 til praktiske øvelser).
Regning og rumlære 4 (heraf 1 til praktiske øvelser).
Musik 4 (heraf henlægges 1 orgeltime til om
eftermiddagen, og 1 benyttes til praktiske øvelser).
Historie 1. Geografi 1. Naturfag 2. Til
praktiske øvelser i udvalgte læsestykker i læsebogen 1.
Skrivning 1. Tegning 2 (af de til skrivning og
tegning bestemte 3 timer kan 1 time af og til
benyttes til praktiske øvelser i disse fag paa
øvelsesskolen). Opdragelses- og
undervisningslære 2. Legemsøvelser 3.
Hertil kommer i sommerhalvaaret 2 timer
ugentlig til vaabenøvelser for begge klasser i
forening — foruden den til badning og
havedyrkning bestemte tid. —
Som et betydningsfuldt led i utdannelsen av
folkeskolens lærerpersonale maa nævnes de i
henhold til loven av 22 mai 1869 anordnede prøver
for lærerinder, av 1. (høiere) og 2. (lavere) grad.
Det maa dog merkes at den teoretiske forberedelse
blev overlatt til den private virksomhet, og det
offentlige støttet alene gjennem avholdelse av
praktiske kurser, hvori hovedsagelig gaves
veiledning og øvelse i at undervise.
Imidlertid skulde ikke lang tid gaa hen før
spørsmaalet om en fyldigere lærerutdannelse blev
vakt paany. Allerede i forarbeidene til reglementet
av 1869 omhandles spørsmaalet om kursets
forlængelse til 3 aar, og i en av Hamar seminars
lærere i 1879 avgit betænkning, som fik
tilslutning fra de andre seminarer og de fleste
stiftsdirektioner, blev en saadan utvidelse anbefalt,
væsentlig av hensyn til den praktiske lærerutdannelse,
og forat undervisningen — uten synderlig forøkelse
av stoffet — skulde bli mere befrugtende
gjennem en selvstændigere og inderligere tilegnelse.
Dette spørsmaal i forening med spørsmaalet om
lærerindenes utdannelse indgaar som hovedpunktene
i det for seminarkommissionen av 3 november
1880 utfærdigede kommissorium, og denne
kommission leverer i sin indstilling forslag til 3aarige
seminarer, i hvis fagkreds oldnorsk eller tysk kunde
indgaa som frivillig fag (i 2. og 3. klasse); hvad
lærerindenes utdannelse angaar, foreslaaes — til
fjernelse av de væsentligste ulemper ved de
bestaaende lærerindeprøver — en midlertidig
ordning med to 2-aarige seminarer, hvis kursus skulde
være gratis og avsluttes med en baade den
teoretiske og den praktiske utdannelse omfattende
avgangsprøve. Men den i 1881 fremsatte kgl.
proposition om bevilgning til gjennemførelse av de
her nævnte forandringer blev ikke vedtat, og
saken maatte for saa vidt stilles i bero.
Det blev den kgl. skolelovkommission av 14
novbr. 1885 som skulde ta det hele spørsmaal
om lærerutdannelsen op til fornyet behandling,
efter at ha avgit under 23 november 1887
indstilling angaaende „Lov om folkeskolen paa landet
og i byerne“. Under sin gjennemgaaelse av
lærerutdannelsens ordning til de forskjellige tider
fæster kommissionen sin opmerksomhet ogsaa ved
det punkt, at seminarenes ordning i en saa høi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
