Norges lærerskoler i hundrede aar / 11 (1914) Author: Jørgen Jørgensen, Fredrik Ording Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dem. I aarene 1860—69 var der saaledes paralel
klasser, og der dimittertes omkring 40 for hvert
aar.“

Skolen lededes av dygtige bestyrere og lærere
ogsaa i den følgende tid. 15 august 1889 feiret
den sit 50 aars jubilæum med megen høitidelighet
og under stor tilslutning av tidligere elever. Ved
festgudstjenesten forrettet kun prester som før
hadde været elever av seminaret. Under festen
indviedes skolens fane, med indskrift: «Livssæd
for kommende dage“[1]. I forbindelse med
jubilæet oprettedes «Darres legat" for trængende elever.

I 1892 besluttet stortinget at seminaret skulde
flyttes til Levanger. Her fik det først lokale i en
kommunen tilhørende bygning; men da denne
brændte i mai 1897, bevilget stortinget midler til
opførelse av nye, rummelige lokaler, og Levanger
seminar kom nu i besiddelse av landets utvilsomt
prægtigste seminarbygning. Den indeholder 6
klasseværelser, naturfagsal og samlingsrum, læse
værelse, tegnesal, gymnastiksal, sløidsal og biblio
tek. Bygningen blev indviet i september 1900
av biskop Wexelsen[2].

Elevantallet, som i 1839 var 13, beløp sig i
1849 til 24, og var i 1859 46, i 1869 74, i
1879 51, i 1889 50, i 1899 63 (for
beredelsesklassens elever ikke medregnet); i 1909
99; i skoleaaret 1913—14 utgjør antallet 94.
Seminarets samlede antal dimittender til utgangen
av skoleaaret 1912—13 utgjorde 1 672.

Bestyrere har været: 1. Hans Jørgen Darre,
f. 1803, bestyrer 1838—49; han var senere
(1849—60) biskop i Trondhjems stift. 2. Carl
Peter Parelius Essendrop, f. 1818, bestyrer
1849—59, senere biskop og statsraad. 3. Nicolai
Ulstad, f. 1808, cand. theol., bestyrer 1860—74.
4. Nils Aars, bestyrer 1874—82, senere bestyrer
ved Asker seminar. 5. Christian Otto Magnus
Falkenberg, f. 1851, cand. theol.; bestyrer fra
1882, rektor fra 1902.

De øvrige lærere er for tiden : Ingvald Bleken,
f. 1860, overlærer 1908. Søren Nordeide, f. 1872,
adjunkt 1907, overlærer 1913. Severin Eskeland,
f. 1880, adjunkt 1908, overlærer 1913. Julie
Bragstad, cand. phil., ansat 1892. G. Bøhn, f. 1875,
ans. 1902. Øvelseslærer : Andreas Notø, ans. 1909.

Stord offentlige lærerskole.

[3]

Stord seminar er oprettet ved kgl. resolution
av 20 september 1838. Da det gjaldt at finde
den rette mand for stillingen som seminarets be
styrer, kom opmerksomheten til at fæste sig ved
den begavede og kundskapsrike sogneprest til
Stord Claus Daae. Han skulde fungere som for
stander, bestyrer og førstelærer samt regnskaps
fører. Da reglementet for Asker seminar av 1837
— med de nødvendige tillempninger — skulde
gjøres gjældende ogsaa for dette seminar, gjorde
bestyreren et besøk ved Asker seminar for at sætte
sig ind i ordningen her.
Stord seminar begyndte sin virksomhet 31
oktober 1839, hvilken dag regnes som seminarets
stiftelsesdag. Der avholdtes den dag optagelses
prøve, hvoretter det første kuld, 20 elever, blev
optat; disse var alle fra vestlandet. I august 1840
blev 10 nye elever optat. Som betegnende for
datidens samferdselsforhold kan anføres at sønd
møringene og nordfjordingene paa en i fællesskap
leiet storbaat, lastet med niste, rodde den 40 sjø
mil lange vei til Stord, hvor baaten blev liggende
til de i december 1841 vendte tilbake paa samme
vis efter avlagt dimissionseksamen. Men saa var
alle modne mænd, 30 — 32 aar gamle; den ene
var ogsaa gift, og hadde hustruen med.
Skolen holdtes paa Stord prestegaard, hvor to
smaa rum var leiet for 100 spd. aarlig. I det
mindste rum var der ikke engang plads til et
kateter. Første dimissionseksamen blev avholdt i
december 1841, da 12 elever utgik fra seminaret.
I de første 20 aar blev dimissionseksamen avholdt
to ganger aarlig, i juni og december ; elevene evnet
som regel ikke at tilegne sig stoffet paa to aar,
og opholdt sig gjerne 2ljz — 3 aar ved skolen,
idet de dimittertes nåar lærerne fandt dem modne
dertil. Elevantallet, som oprindelig ikke skulde
overstige 30, økedes efterhaanden til ca. 50, og i
slutten av 1850-aarene blev søkningen saa stor
at der i 1861 blev oprettet en paralelklasse.
Indtil 1875 fungerte sognepresten paa Stord
som seminarets bestyrer. Siden har seminaret hat
sin egen bestyrer; men sognepresten har indtil
1904 været knyttet til seminaret som religions
lærer. I 1878 blev seminaret atter utvidet med
en paralelklasse, og elevantallet steg til 84 ; lærer
personalet, som hadde tællet — foruten bestyrer —
andenlærer og tredjelærer, blev da forøket med en
fjerdelærer. Imidlertid blev den ene paralelklasse
og fjerdelærerposten inddraget i 1888. I aarene
1897 — 1902 var en forberedelsesklasse med
egen lærer knyttet til seminaret, og i aarene 1903
—06 et kursus for smaaskolelærere.
Skolens vekst hadde imidlertid medført nød
vendigheten av rummeligere og mere tidsmæssige
lokaler. Et par smaabruk blev indkjøpt, og der
reistes en ny seminarbygning, som blev tat i bruk
i 1866. Den forrige seminarbygning paa preste
gaarden blev flyttet og indredet til lokale for
øvelsesskolen ; nu tjener den som sløidrum, idet
der i 1881 blev opført ny bygning for øvelses
skolen. I 1870 fik seminaret eget gymnastiklokale ;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>