Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kongeriget Norges Grundlov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
& 73.
Storthinget udvælger blandt sine Medlemmer en Fjerdepart, som udgjørLag
thinget; de øvrige tre Fjerdeparter danne Odelsthinget. Udvalget sker paa
første ordentlige Storthing, der sammentræder efter nyt Valg, hvorefter Lagthinget
forbliver uforandret paa alle efter samme Valg sammensatte Storthing, uden for
saavidt Afgang, der maatte indtræffe blandt dets Medlemmer, ved særskilt Udvalg
bliver at erstatte.
Hvert Thing holder sine Forsamlinger særskilt og udnævner sin egen Præsident
og Sekretær. Intet af Thingene kan holdes, medmindre to Trediedele af dets Med
lemmer ere tilstede.
6474
Saasnart Storthinget har konstitueret sig, aabner Kongen, eller den, han dertil
beskikker, dets Forhandlinger med en Tale, hvori han underretter det om Rigets
Tilstand og de Gjenstande, hvorpaa han især ønsker at henlede Stortingets Opmerk
somhed. Ingen Deliberation maa finde sted i Kongens Nærværelse.
Naar Storthingets Forhandlinger ere aabnede, have Statsministeren og Statsraa
derne Ret til at møde i Storthinget samt i begge dets Afdelinger og lige med sam
mes Medlemmer, dog uden at afgive Stemme, at deltage i de forefaldende Forhand
linger, forsaavidt disse holdes for aabne Døre, men i de Sager, som forhandles for
lukkede Døre, kun forsaavidt det af vedkommende Thing maatte tilstedes.
Det tilkommer Storthinget:
8 75.
at give og ophæve Love; at paalægge Skatter, Afgifter, Told og andre offentlige
Byrder, som dog ikke gjælder længer end til 1ste Juli Aaret efterat et nyt
ordentligt Storthing er sammentraadt, medmindre de af dette udtrykkelig
fornyes;
b. at aabne Laan paa Rigets Kredit;
c. at føre Opsyn over Rigets Pengevæsen;
d. at bevilge de til Statsudgifterne fornødne Pengesummer;
e. at bestemme, hvor meget aarlig skal udbetales Kongen til hans Hofstat, og at
fastsætte den kongelige Families Apanage, som dog ikke maa bestaa i faste
Eiendomme;
f. at lade sig forelægge Statsraadets Protokoller og alle offentlige Indberetninger
og Papirer; dog skulle Protokollerne over de diplomatiske Sager og de militære
Kommando-Sager, som ere besluttede hemmeligholdte, forelægges en blandt
Odelsthingets Medlemmer valgt Komite, bestaaende af høist ni Medlemmer, og
kunne derhos indbringes for Odelsthinget, hvis noget Medlem af Komiteen stiller
Forslag om, at dette skal udtale sig, eller at Sag ved Rigsretten skal anlægges;
g. at lade sig meddele de Forbund og Traktater, som Kongen paa Statens Vegne
har indgaaet med fremmede Magter; med Hensyn til hemmelige Artikler, som
dog ei maa stride mod de offentlige, gjælder det samme, som er foreskrevet
under Bogstav f for de Sager, som ere besluttede hemmeligholdte;
h. at kunne fordre enhver til at møde for sig i Statssager, Kongen og den konge
lige Familie undtagen; dog gjælder denne Undtagelse ikke for de kongelige
Prinser, forsaavidt de maatte beklæde Embeder
;
i. at revidere midlertidige Gage- og Pensionslister og deri gjøre de Forandringer,
det finder fornødne;
k. at udnævne fem Revisorer, der aarligen skulde gjennemse Statens Regnskaber
og bekjendtgjøre Extrakter af samme ved Trykken, hvilke Regnskaber derfor
skulle tilstilles disse Revisorer inden sex Maaneder efter Udgangen af det Aar,
for hvilket Storthingets Bevilgninger ere givne;
l. at naturalisere Fremmede.
1399 Kongeriget Norges Grundlov. 1400
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
