Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kongeriget Norges Grundlov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 103
Fristed tilstedes ikke dem, som herefter fallere.
8 104
Jord og Boslod kan i intet Tilfælde forbrydes.
$ 105.
Fordrer Statens Tarv, at Nogen maa afgive sin rørlige eller urørlige Eiendom
til offentlig Brug, saa bør han have fuld Erstatning af Statskassen.
8 106.
Saavel Kjøbesummer som Indtægter af det Geistligheden beneficerede Gods skal
blot anvendes til Geistlighedens Bedste og Oplysningens Fremme. Milde Stiftelsers
Eiendomme skulle blot anvendes til disses Gavn.
8 107.
Odels- og Aasædesretten maa ikke ophæves. De nærmere Betingelser, hvorunder
den, til største Nytte for Staten og Gavn for Landalmuen, skal vedblive, fastsættes
af det første eller andet følgende Storthing.
8 108.
Ingen Grevskaber, Baronier, Stamhuse og Fideikommisser maa for Eftertiden
oprettes. - :
8 109.
Enhver Statens Borger er i Almindelighed lige forpligtet, i en vis Tid at værne
om sit Fædreland, uden Hensyn til Fødsel eller Formue.
Denne Grundsætnings Anvendelse, og de Indskrænkninger den bør undergaa,
bestemmes ved Lov.
& 110.
Statens Reservefond, som udgjør fireti Millioner Kroner, skal udelukkende kunne
anvendes til Afværgelse af Farer for Riget eller, naar Landsulykke har rammet
Riget. Reservefondet skal forvaltes overensstemmende med de af Storthinget der
om fastsatte Regler.
8 111.
Det norske Flags Form og Farver bestemmes ved Lov.
& 112.
Viser Erfaring, at nogen Del af denne Kongeriget Norges Grundlov bør forandres,
skal Forslaget derom fremsættes paa første eller andet ordentlige Storthing efter
et nyt Valg og kundgjøres ved Trykken. Men det tilkommer først det første eller
andet ordentlige Storthing efter næste Valg at bestemme, om den foreslaaede For
andring bør finde Sted eller eii Dog maa saadan Forandring aldrig modsige denne
Grundlovs Principer, men alene angaa Modifikationer i enkelte Bestemmelser, der
ikke forandre denne Konstitutions Aand, og bør to Trediedele af Storthinget være
enige i saadan Forandring. En saaledes vedtagen Grundlovsbestemmelse underskrives
af Storthingets Præsident og Sekretær og sendes Kongen til Kundgjørelse ved
Trykken som gizeldende Bestemmelse i Kongeriget Norges Grundlov.
1407 Kongeriget Norges Grundlov. 1408
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>