Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kongeriget Norges Grundlov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
& 68.
Storthinget sammentræder i Almindelighed den første Søgnedag efter 10de Januar
hvert Aar i Rigets Hovedstad, medmindre Kongen paa Grund af overordentlige
Omstændigheder, saasom fiendtligt Indfald eller smitsom Syge, dertil bestemmer en
anden Kjøbstad i Riget. Saadan Bestemmelse maa da betimelig bekjendtgjøres.
& 69
I overordentlige Tilfælde har Kongen Ret til at sammenkalde Storthinget udenfor
den almindelige Tid.
8 70
Et saadant overordentligt Storthing kan af Kongen hæves, naar han for godt
befinder.
& 71.
Storthingets Medlemmer fungere som saadanne i fire paa hinanden følgende Aar,
saavel ved overordentlige som ved de ordentlige Storthing, der imidlertid holdes.
$ 72.
Holdes et overordentligt Storthing endnu paa den Tid, et ordentligt skal tage
sin Begyndelse, hæves det første, inden det sidste sammentræder.
8 73.
Storthinget udvælger blandt sine Medlemmer en Fjerdepart, som udgjør Lag
thinget; de øvrige tre Fjerdeparter danne Odelsthinget. Udvalget sker paa
første ordentlige Storthing, der sammentræder efter nyt Valg, hvorefter Lagthinget
forbliver uforandret paa alle efter samme Valg sammensatte Storthing, uden for
saavidt Afgang, der maatte indtræffe blandt dets Medlemmer, ved særskilt Udvalg
bliver at erstatte.
Hvert Thing holder sine Forsamlinger særskilt og udnævner sin egen Præsident
og Sekretær. Intet af Thingene kan holdes, medmindre mindst Halvdelen af dets
Medlemmer ere tilstede. Dog kan ikke Grundlovsforslag behandles, medmindre
mindst to Trediedele af Storthingets Medlemmer ere tilstede.
8 74.
Saasnart Storthinget har konstitueret sig, aabner Kongen, eller den, han dertil
beskikker, dets Forhandlinger med en Tale, hvori han underretter det om Rigets
Tilstand og de Gjenstande, hvorpaa han især ønsker at henlede Storthingets Opmerk
somhed. Ingen Deliberation maa finde Sted i Kongens Nærværelse.
Naar Storthingets Forhandlinger ere aabnede, have Statsministeren og Statsraa
derne Ret til at møde i Storthinget samt i begge dets Afdelinger og lige med sam
mes Medlemmer, dog uden at afgive Stemme, at deltage i de forefaldende Forhand
linger, forsaavidt disse holdes for aabne Døre, men i de Sager, som forhandles for
lukkede Døre, kun forsaavidt det af vedkommende Thing maatte tilstedes.
8 75.
Det tilkommer Storthinget:
a. at give og ophæve Love; at paalægge Skatter, Afgifter, Told og andre offentlige
Byrder, som dog ikke gjælde længer end til 1ste Juli det Aar, da næste
ordentlige Storthing sammentræder, medmindre de af dette udtrykkelig fornyes;
b. at aabne Laan paa Rigets Kredit;
c. at føre Opsyn over Rigets Pengevæsen;
d. at bevilge de til Statsudgifterne fornødne Pengesummer;
Kongeriget Norges Grundlov.
XXV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
