Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oversigt over Det norske Missionsselskabs Historie - Madagaskar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
Under disse forholde fik naturligvis ogsaa vore Missionerer i
Betafo snart nok at gjore, da mange nn vilde „lere" og „tilbede".
De begyndte allerede i 1869 ("/«z) at anlcegge M a si nand rai na-
Stationen (en norff Mil ostenfor Betafo) og virkede herfra ogsaa
paa det en Mil oftligere liggende Sirabe der ligeledes fra nn af
blev fast Station og enkelte andre Steder.
Saaledes stod Sagerne, da Biskop . Schreuder i 1869, i Spidsen
for 7 nye Missionerer (Borchgrevink og Legej, Egences,
Rosaas, Stueland, Wilhelmsen, Pedersen og Nygaard) ankom til
Antananarivo (Vs 69). Det var ikke frit for, at Ankomsten af en
saa betydelig Arbeidsstyrke paa en Gang skremte baade Regjeringen
og vore engelske Venner, hvilken sidste desuden gjerne havde onsket at
beholde Arbeidsmarken alene, efter det Omflag, fom nu (efter Dron
ningens Daab) var indtraadt i Nationens hele Stilling til Kristen
dommen. Men disse Vanskeligheder ndjevnede sig efterhaanden, og
vort Forhold baade til Regjeringen og vore engelske Venner blev
med Aarene mere og mere godt og venskabeligt. Hvor stor Lon
donerselskabet Bekymring forresten var, sees bedst deraf, at dets
Direktorer i Begyndelsen af det fslgende Aar ("/i 70) tilstillede vor
Hovedbestyrelse en Skrivelse, hvori de krevede, al vi ganske skulde
trekke os tilbage fra Nordbetsileo, en Anmodning, paa hvilken
Hovedbestyrelsen kun kunde give et afstaaende Svar (V 2 70). Vore
engelske Brodre var dels bange for, at Arbeidsmarken ikke skulde
blive rummelig nok for os begge, de’s uerede de med Erfarin
ger fra den engelske Statskirkes Mission for Me Bekymring for,
at vi skulde soge at drage til os de Kristue i deres Distrikte, og
navnlig i Hovedstaden, hvor vi fandt at maatte have Missione
rer for vore Landsmenigheders Skyld. Men disse Bekymringer
faldt efterhaanden bort af sig telv, da man snart fandt, at der var
Arbeidsmark nok for os begge, at vi stillede os anerkjendende til
deres Arbeide, og at vi flet ikke tenkte paa at gjore Erobringer i
Hovedstaden, om vi end fandt det uodvendigt for vor Missions Skyld
i Betsileo at have en Representation her, en Nodvendighed, de selv
senere har indset. Endelig har vor Samvirke« mrd dem baade i
Bibeloversettelses arbeidet og i en felles Skole til Uddannelse af
indfodte Leger draget os end nermere sammen.
Hvad Regjeringen angaar, saa heftede den sig navnlig ved, at
vort Land ikke havde nogen Traktat med den eller Konsul hos
den, som kunde vere Mellemmand ved opstaaende Forviklinger/ men
da den snart af Erfaringen lerte, at vi ingen saadanne Forviklinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>