Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
Guds Vcesen er Mistundhed. Gierne han ster
At Menneffet emt og medlidende er,
Til Hielp mod Medmenneffer reede;
Thi stal du med Armoden deele dit Brsd,
Din Kraft, med den Svage, som stades i Ned,
Din Klygt en Eenfoldig veylede.
GUd er ingen Fiende af Glade — Han seer
Saa gierne at muntre og glade vi er,
Men ffyldlsse i vore Glader;
Thi lee kun og spsg kun og bland dig i Dands,
Men tab ey i Drukkenffab Styrke ogSands,
Og vaag over arbare Saher.
Den H Kyste er sund og er stark;
En redelig Mand er Guds ypperste Verk;
Og Lydighed Pndest indrenter —
Den hadrende Graad stal bedugqe dens Grav,
Som gierne sin Skierv til den Trangende gav;
Og Gudsfrygt— den Himmelen venter. -«
Min elstede Landsmand! n«r Dyd i din Barm,
Og GUd stal velsigne din strcebsomme Arm.
Frygt GUd, og du dyrker din Åger.
Ung haver jeg vcerer, jeg bleven er graae,
Men aldrig forladc en Retfcrrdig jeg saae,
(leg Bibelens Ord igientager.)
Her siutter jeg Sangen i Dag — men min Ven!
I Boaen du finder mig ofte igien
Den Mime i Tagt og i Låre.
Det er nug en Vellyst at tale med dig,
O var det dig Vellyst at hsre paa mig!
Din Dass jeg saa gierne gad v«re.
For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
