Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
Og vakkert er endog vort Land, Naar Andre
savne Pnde: Hist mellem Snee den grenne Gran,
HerElve,somsigffnnde NedKlipperne medKnag
og Brag, Der over Sser speylklart Tag; Og Liv
og Drivt paa Field og Strand; Alt gir NlitNor
ge Ynde.
Den, jeg misunder, er ey fsd, Og neppe fsd vil
blive; Min Buedraat og mit tynde Brsd Ey hol«
de blodt i Live, Ney, det forsyne al min Tarv, I
stcerke Knokler fyide Mary, Og fyrigl Mod, og
crltet Kisd, Og muntert Sind de give.
Fra Haand til Haany lad Stebet gaae! Vi fra
den feede Åger Vor Fsde og vort Drikke faae, Og
Alt saa godt os smaqer. Som spade Glut af Mo
ders Bryst Den sunde Melk —> vort Liv er Lyst.
Som han, vi kienye ikkun faa Af LivetS mange
Plager.
Mit Land, min Mor, Gud signe dig! Jeg kan
dig ey giengielde: Ved dine SonnersDrivt bliv rig,
Meer end ved rige Fielde! Huus evig, mellem Klips
perne En Slegt, til Avinds Grcemmelse! Frie,
klygtig, munter, drivtig, lig, I Styrke, dine Fielde!
No. 3.
Melodie: Gubban Noah :,:
Nondestanden :,: er en hwldig Stand. Strceb
som Bondes Lykke Sielden faaer den Nykke, At
forarme:,: En arbeydsom Mand.
Bo.il-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
