Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
Din Uven dig selv kan fonisye.
Der stands — fra det fristende Stsb da opftaae!
Hvis ikke, du blir til en Latter, stiont graae;
Du Fyrighed taber og Glade;
Du glemmer dig selv, dine Pligter og Gud,,
Fra aldrende Laber gaae Daarstaber ud,
?il Klammer og Kiv du er reede.
Da bayer din aldrende Hustrue, da staae
Mismodige Ssnner i Msrknende Vraae,
Sin Ryg til din Skiendsel de vende;
Og naar du opvaagner, den kommende Dag,
Dit Legeme tungt og din Tankekraft svag.
Og Gud du forternet stal kiende.
O! tit har en Mand, ved et «neste Rnus,
For Sorrig og Klage oplukket sit Huus,
Og samlet, til kommende Dage,
Et Knippe af Sorg, som fsrst Dsden tog ned.
Thi glad dig, min Bonde! men saa, at ey Fred
Og Dyd stal Farvel med dig tåge.
Du Unge! din Ungdoms, din Glades Dag nyd,
Nu beyler den til dig, den smilende Fryd,
Nu taller du sorglsse Dage;
Men hust, at hvis varig stal blive din Lyst,
Maae syndig Attraae ey forgifte dit Bryst,
Dens Pngel er Anger og Klage.
Paa Oldingens fuurede Kinder tit fisd
En angrende Taare, for det, som han brsd.
Som ung— o! vaag over dit Hiene!
B«r hsvist z Tale og Skiemt, hvor d» er,)
F 2 Hav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
