Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B. Glasværkerne som monopolindustri - I. 1704—1751. Værkerne drives av Det norske Compagnie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 8] NORSKE GLASVÆRKER 17
gyndelse, og denne industri skulde i de tider som fulgte, trods
vanskeligheter bli av stor betydning baade for vort næringsliv og
i ikke liten grad for vort lands kunstindustrielle utvikling paa
disse omraader. Fett [4] sier at det gav vort land rang blandt
de mere fremtrædende nationer i det 18 aarhundrede.
Nøstetangens glasværk 1741. Der har været en gammel tradi
tion som har holdt sig like til vore dage at det første glasværk
som kompaniet oprettet, laa paa Aas i Sandsvær. Som det oven
ior er omtalt, fortæller kompaniets gamle hovedbok imidlertid
noget andet. Der fins i denne ikke nævnt med et ord at der ved
værket paa Aas i aarene til og med 1744 har været nogen glas
hytte under bygning. Saa detalj eret denne bok er ført og saa op
delt som dens konteringer er, kan man derfor med sikkerhet gaa
ut fra at noget glasværk har der i disse aar ikke været paa Aas.
Dette blir saameget sikrere som der paa Nøstetangens værks konto
er en postering for «Glas-Huttens-Bygnings-Reigninger» og dens
«Drifts-Reigninger», hvorav det fremgaar at der ved Nøste
tangens værk var begyndt drift i glashytten i slutten av
aaret 1741. Dette aar avsluttes nemlig med en postering paa glas
værksbygningernes konto av 440 rdl 84 sk og paa dens drifts
konto av 127 rdl 84 sk. For 1742 var der paa driften opført 234
rdl 30 sk, for 1743 likesaa 197 rdl 76 sk. Videre finder man paa
en anden konto kaldt «Nøstetangens Glas-Hiitte» pr ultimo de
cember 1742 anført «Div. Sorter Fabriceret Glas efter Taxation»
341 rdl 1 sk, for 1743 214 rdl 58 sk, for 1744 ultimo mars 93 rdl
38 sk. At der saaledes har været glasværksdrift her, kan vel an
sees at være utenfor enhver tvil, og man er derfor berettiget til
at si at bortset fra Falkensten som aldrig kom igang, er Nøste
tangens glasværk anlagt i 1741 som Norges første
glasværk.
Naar det derfor i A u b e r t s artikel heter [1 b] at Aas glas
værk var bygget «kort efter det norske kompanis oprettelse», saa
maa dette bero paa en forveksling, som forresten gjør sig gjæl
dende hos samtlige forfattere som har omhandlet dette emne.
Den ene har vel skrevet av og stolt paa den anden. Grosch [6 a]
mener f. eks. at naar v. Langen i en memorial av 1742 ut
taler at han med de to andre direktører fandt det fornødent til
det norske kompanis nytte at anlægge en liten glashytte for tillige
at benytte den glasmester som grev Stollberg (i Thiiringen)
somren forut (1741) hadde sendt, og som hadde forfærdiget ad
skillige prøver «saa at slig Fabrique synes at være baade til Com
pagniets og Landets Fordeel», saa har han dermed siktet til Aas.
Som det sees, stemmer denne uttalelse meget bra, naar man bare
ombytter Aas med Nøstetangen.
D. K. N. V. S. Skrifter 1927. 8. 27
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
