Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B. Glasværkerne som monopolindustri - I. 1704—1751. Værkerne drives av Det norske Compagnie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 8 NORSKE GLASVÆRKER 19
gen Fremgang. Glassene, som ikke heller faldt ud efter Ønske i
Bonité og Facon med de tydske, fandt liden eller ingen Debit,
saaat Gompagniet maatte sælge det ved Auktion med stort Tab».
Her tales bare om glashyt t e n, hvormed maa menes Nøstetangen.
At glas\ærket forøvrigt ikke hadde nogen særlig fremgang, kan
man ogsaa læse ut av et hyldningsdigt som var forfattet av præ
sten Grav e paa Eker til kong F r e d r i k V i anledning av hans
besøk deroppe [s9]. Præsten tænker sig at staa ved snndstedet,
hvorfra han præsenterer bygden for kongen. Det lyder:
«Paa venstre Haand derfrå Glaspusteriet ligger.
Saa ofte kummerlig for daglig Næring tigger,
Der blæses Glas av Kalk, Salpeter, Gift og Sand,
Hver ærlig Patriot saa det i bedre Stand».
Det var kanske dette forhold som gjorde at værket søkte at
skaffe sig nye tyske arbeidere. I en «Contracitprotocoll» i riksar
kivet findes bl. a. et par paa tysk skrevne kontrakter, dateret
Haugsund 30 april 1754 og undertegnet, den ene Gustavus
Holm, den anden Franz Wenzel, «som skal fremstille
diverse Sorter Glas». Samme dag er ogsaa kontrakt underskre-
st en o’s nsmurer Johann Greifenhage n. Om denne
kom til at mure ovne ved Nøstetangen er dog ukjendt, sikkert er
derimot at det blev han som muret ovnene paa det nye Hurdals
værk, som senere skal omtales. Forøvrig er det eiendommelig
at et «Reglement» for Nøstetangen av 10 september 1753 med
ændringer av 11 oktober samme aar er skrevet paa norsk, mens
et vistnok omtrent samtidig avfattet men udateret reglement for
Aas værk er paa tysk.
Imidlertid viste det sig at autoriteterne var begyndt at bli be
tænkelige over den ødelæggelse av skogen som glasværkets uhyre
vedforbruk saavel til fyring som til fremstilling av den nødven
dige potaske forvoldte, samtidig som det idetheletat stadig blev
vanskeligere at faa det nødvendige kvantum av denne sidste arti
kel hernede. Som senere vil bli omtalt, forsøkte man derfor at
benytte tangaske som surrogat. Forsøk maa ha været gjort alle
rede i 1753, og i 1755 var det første parti av nogen betydning
sendt nedover til Nøstetangen fra Romsdalen; senere blev dette
jo fortsat i stor maalestok. Dette synes dog dengang endnu ikke
at ha været nok, saa stiftamtmand Rappe i en indstilling
fremholder at værket bør flyttes til et andet sted, hvor tilgangen
paa ved er gunstigere. Dengang førte dette vel ikke til noget,
men man var øiensynlig opmærksom paa forholdet.
Angaaende driften ved værket har man bare meget sparsomme
oplysninger. Glastilvirkningen som i de første aar var meget
liten efter hvad man kan slutte av de foran nævnte summer, op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
